Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Discountkæde samarbejder med metroxpress

Foto: Fakta



Thursday den 18 September 2014 kl. 10:11 af: Freja Thorbech

I et forsøg på at forbedre serviceoplevelsen har Fakta indgået et samarbejde med metroXpress, så kunderne kan få en gratis avis i kædens butikker.

Kunderne i Faktas 444 butikker kan nu hente et eksemplar af dagens metroxpress i deres lokale butik.

Det er resultatet af en samarbejdsaftale som Coop, der står bag discountkæden, har indgået med gratisavisen.

- For Fakta handler det om at forbedre servicen for vores kunder, så de får lyst til at besøge os en ekstra gang, siger kædedirektør i Fakta, Niels Karstensen, i en udtalelse.

Også kunderne i 70 af Irmas butikker kan nyde godt af aftalen og få en gratis avis med hjem i indkøbsposen. På sigt er det muligt at andre af Coops i alt 1200 butikker kan komme med i aftalen.

Aviser skal være trafikskaber i butikkerne

Fakta-direktøren håber, at de gratis aviser kan blive en trafikskaber i butikkerne.

- For 20 år siden var dagbladene vigtige trafikskabere i butikkerne, hvor deres oplag taltes i hundredetusinder. Den trafik vil vi gerne have tilbage. Samarbejdet er blevet testet i 46 butikker siden efteråret 2013, og vores erfaring er, at kunderne er glade for det, siger Niels Karstensen.

Hos metroxpress håber man, at aftalen med Fakta på sigt kan være med til at hæve oplagstallene.

- Fakta er en ideel samarbejdspartner, da de er landsækkende og en af de kæder med flest butikker. Desuden har vi fælles målgrupper; kvinderne og de yngre, moderne forbrugere. Derfor vil vi med dette samarbejde styrke tilhørsforholdet blandt den gruppe af læsere, metroxpress appellerer til, men som ikke nødvendigvis pendler eller kommer i bymidten. Vi forventer at hæve oplagstallet igen over det kommende år på grund af denne aftale, siger adm. direktør i metroxpress, Thomas Raun.

LÆS OGSÅ: Fakta vil forbedre kundeoplevelsen med ny teknologi



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD