Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Discountkæde roses for opsigtsvækkende hjælp

Administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup
Foto: www.lf.dk



Friday den 21 August 2015 kl. 14:20

Landets næststørste dagligvarekæde målt på omsætning hæver prisen for en liter mælk med 50 øre for at hjælpe de trængte danske mælkeproducenter.

Det er ikke hver dag, at et supermarked hæver prisen for at give overskuddet videre til andre. Men det er ikke desto mindre, hvad Rema 1000 netop har meddelt sker på dansk mælk, både økologisk og konventionel mælk.

Supermarkedet hæver prisen på en liter med 50 øre som følge af faldende mælkepriser - pengene går ifølge Rema ubeskåret til danske mælkeproducenter.

Hjælpen får ros med på vejen af både Arla samt Landbrug & Fødevarer.

- Det er fantastisk storsindet af Rema, at de kaster sig ind i kampen for at sørge for, at der også i fremtiden vil være danskproduceret mælk til forbrugerne, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.

- Udover frisk dansk mælk er der også en masse arbejdspladser på spil i Produktionsdanmark, både på gårdene, mejerierne, i transportsektoren og i detailhandlen. Remas sympatiske initiativ er med til at sætte streg under, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe danske mælkebønder og sikre den gode danske mælk.

Netto, Føtex og Bilka under Dansk Supermarked og Aldi sænkede for en uge siden mælkeprisen med 50 øre pr. liter konventionel mælk.

LÆS OGSÅ: Rema 1000-milliardær vil bygge butikker i ghetto-område

Rema 1000 i storoffensiv

Landbrug & Fødevarer og Arla deler Remas analyse af den alvorlige situation på mælkemarkedet.

- Hvis ikke vi gør noget, sætter vi ikke bare arbejdspladser og økonomi over styr, vi gambler også med en hjørnested i dansk madkultur, og det tror jeg rigtig mange danskere vil være enige med os i. Derfor håber jeg, at det er et initiativ, som forbrugerne vil tage i mod med åbne arme, når de køber deres mælk, siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Torsdag skrev vi her på detailfolk.dk, at norske Rema 1000, som i dag er Danmarks næststørste dagligvarekæde målt på omsætning, vil være den største herhjemme.

Rema 1000 har aktuelt 261 butikker og når at åbne i alt 13 nye butikker i 2015. Fra 2016 og frem er ambitionen at øge antallet af nye butikker 'markant'.

LÆS OGSÅ: Rema 1000 vil være Danmarks største dagligvarekæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD