Discountkæmpe i dyrt vækstridt
Rema 1000 er en af tre hellige discountkonger i Danmark. De seneste år har budt på dyr vækst i omsætningen og nu spås større markedsandele.
Den norskejede discountkæde Rema 1000 har sat alle kræfter ind på at vokse sig stor og konkurrencedygtig i Danmark. Det har kostet på bundlinjen, men omsætningen er vokset 20 procent de seneste år.
Det skriver Børsen.
Overskud er på stand by
Rema 1000's 232 danske butikker har øget den samlede omsætning til 8,4 milliarder kroner - en vækst på 20 procent. Overskudsgraden har til gengæld ligget og rodet et sted mellem 0,4 procent og 1,3 procent de sidste fem år.
Generelt er dagligvarebranchen ikke i en position, hvor den kan bryste sig af høje overskudsgrader, men til sammenligning har Dansk Supermarkeds overskudsgrad ligget mellem 4 og 5 procent i samme periode.
LÆS OGSÅ: Discountbutikker tjener 20 procent mere
Vigtigt med tilfredse franchisetagere
I 2010 og 2011 har Rema 1000's franchisetagere dog i gennemsnit inkasseret 1 million kroner, og det er afgørende for kædens væksttogt fremadrettet, vurderer Henning Bahr, direktør og indehaver af analysefirmaet Retail Institute Scandinavia.
- Det er vigtigt for kædens vækst, at franchisetagerne kan tjene de penge, man bliver stillet i udsigt. Så betyder det mindre, om ejerens overskudsgrad er lidt lav, siger han til Børsen.
Instituttet spår, at Rema 1000's markedsandel på 7 procent vil vokse til 9 procent frem mod 2020.
Overhaler Netto i danskernes bevidsthed
Og indsatsen betaler sig. Discountkæden har i hvert fald slået sig fast i danskernes bevidsthed.
Rema 1000 har for første gang nogensinde overtaget Nettos førertrøje som danskernes mest foretrukne discountsupermarked. Det viser en undersøgelse fra Yougov for Dansk Handelsblad, som skriver, at det skyldes, at forbrugerne føler, de får mere for pengene.
Rema 1000 Danmarks adm. direktør Henrik Burkal siger til Børsen, at kæden går efter at blive discountkædernes Irma og skabe sin egen liga i discountsegmentet.
Selv om Nettos markedsandel på 14 procent slår konkurrenternes med flere længder, så bliver discountkæden altså slået på andre parametre. Fakta haler ind på Netto på antal af butikker i Danmark.
LÆS OGSÅ: Netto er ved at blive overhalet
(Børsen)
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter