Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Direktør priser nye koncepter efter rekordregnskab

Foto: PR



Direktør priser nye koncepter efter rekordregnskab
Espresso House står for caféerne i Plantorama.

PLANTORAMA A/S

Hovedtal i t. kr.

Nettoomsætning
2019: 462.622
2018: 434.399
2017: 424.764

Driftsresultat
2019: 30.679
2018: 28.236
2017: 25.499

Årets resultat
2019: 24.411
2018: 21.625
2017: 20.008

Fra ledelsesberetningen
- Årets resultat [...] anses for værende tilfredsstillende og som forventet.

- Stort set alle butikker har igen i 2019 realiseret organisk vækst.

Kilde: Plantorama A/S, Årsrapport 2019

Friday den 26 June 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Kunderne har taget rigtig godt imod en satsning på legelande og caféer, lyder det fra direktøren i spidsen for 11 store butikker.

En strategi med fokus på oplevelser har vist sig at være en effektiv vej til vækst for Plantorama, der er en kæde af 11 have- og dyrecentre.

For 2019 kan kæden bogføre en omsætning på knap 463 millioner kroner og et resultat efter skat på godt 24 millioner. I begge tilfælde er der tale om et rekordhøjt niveau, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har hele tiden haft fokus på at skabe gode oplevelser for vores kunder, men gennem de seneste år, har vi øget fokus på området og investeret i at skabe et decideret oplevelseskoncept, som kunderne i den grad har taget godt imod, siger den administrerende direktør, Peter Vang Christensen.

- Det ses på vores bundlinje, men vi hører også fra kunderne, at de tager sig god tid, til at komme i centrene, fordi det er en god oplevelse, fortsætter han.

Endnu er oplevelseskonceptet ikke rullet ud i hele kæden, men i løbet af året kommer alle butikker til at blive udstyret med både legeland og kaffebar. Sidstnævnte sker i samarbejde med kæden Espresso House.

Sikker vej gennem krisen

Coronakrisen hviler som en tung skygge over mange af de årsregnskaber for 2019, der i øjeblikket bliver offentliggjort. Selvom forretningen var god sidste år, kan situationen være en fuldstændig en anden nu.

I Plantoramas tilfælde har krisen dog ikke været så brutal, som det har været tilfældet i andre hjørner af detailbranchen.

Butikkerne fortsatte med at tage imod kunder under den delvise nedlukning, og kunne samtidig introducere konceptet Klik & Hent før tid, så det blev mulig at få varer leveret til døren.

Den tabte omsætning fra marts blev således allerede indhentet i starten af april.

- Når noget virker som en god idé, er vi ikke bange for at afprøve nye koncepter, og vi forsøger altid at tilgodese de behov, vi ser hos vores kunder, siger Peter Vang Christensen.

- Da corona satte ind, var behovet for at kunne få planter og haveartikler leveret stort. Det reagerede vi hurtigt på, og tiltaget har vist sig at være en stor succes, siger han.

LÆS OGSÅ: Rekordår holder hånden under sportskæde mens corona raser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD