Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Direkte konkurrent overtager store dele af Arnold Busck

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 19 May 2020 kl. 10:58 af: Kristian Holgersen

Næsten halvdelen af butikkerne i konkursramte Arnold Busck bliver kørt videre af konkurrent. Mediehus køber retten til det kendte navn.

Boghandlerkæden Bog & idé overtager 14 af butikkerne i Arnold Busck, som gik konkurs i slutningen af april. 

- Vi går ydmygt til opgaven, siger Marianne Lyngby Pedersen i en pressemeddelelse. Hun er administrerende direktør for Indeks Retail - kædekontor for Bog & idé.

- Arnold Busck var en institution for mange bogelskere og med de reaktioner, som konkursen har udløst, har det været tydeligt at mærke, hvor stor en betydning Arnold Busck-kæden har haft – ikke mindst for de ansatte i butikkerne, siger hun.

Ved konkursen havde Arnold Busck 28 butikker over det meste af landet, så Bog & idé har valgt at opkøbe næsten halvdelen af kæden. Det betyder, at mere end 200 arbejdspladser står til at blive reddet.

Nu venter arbejdet med at gøre butikkerne klar til genåbning. Blandt andet skal der et nyt navn på facaderne, for det traditionsrige Arnold Busck-navn må fremover vige pladsen for Bog & idé.

Ifølge Børsen har Indeks Retail også købt Arnold Buscks centrale varelager og inventaret fra de resterende af kædens butikker.

Bog & idé er en frivillig kæde bestående af selvstændige butikker.

Kendt butik fortsætter

Et enkelt sted i landet ser Arnold Busck-navnet dog ud til at overleve. Den kendte butik på Købmagergade i København fortsætter nemlig med JP/Politikens Hus som ny ejer. 

- Siden den triste nyhed om Arnold Busck-kædens konkurs, har der været en frygt for, at der ikke længere ville blive solgt bøger i den ikoniske hjørnebutik på Købmagergade, siger Lene Juul i en pressemeddelelse. Hun er forlagsdirektør i JP/Politikens Forlag

- Derfor er vi stolte over og glade for, at vi nu kan være med til at sikre, at der fortsat vil være salg af bøger og dedikerede medarbejdere med fokus på alle landets forfattere i ’boghuset’ på Købmagergade, siger hun.

Udover butikken på Købmagergade har JP/Politikens Hus også købt brugsretten til navnet Arnold Busck og webshoppen arnoldbusck.dk, som vil blive en del af Saxo.com.

LÆS OGSÅ: Bog & idé mister 19 butikker til frivillig konkurrent



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD