Detailåret 2014: Her er branchens vindere og tabere
Samlet set steg omsætningen i detailhandlen for første gang siden 2007, men nogle brancher klarede sig bedre end andre. Se her hvilke.
Der blev langet flere ure, smykker, garn og kjolestof over disken i de danske butikker i 2014. Til gengæld har salget af musik- og videooptagelser, frugt- og grønt og lystbåde været faldende.
Det viser Dansk Erhvervs årlige konjunkturanalyse for detailhandlen.
Samlet set voksede voksede omsætningen i detailhandlen med 1,1 procent sidste år, og det er første gang siden 2007, at den årlige samlede detailomsætning er steget.
- Selv om det går bedre, går det stadig ikke godt nok for detailbranchen i Danmark. Mange butikker og virksomheder kæmper med vigende indtjening, og der er ikke for alvor kommet gang i forbruget. Omvendt er selv en stabilisering og tilmed en lille fremgang godt nyt for en branche, der har ligger underdrejet i syv år, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, i en udtalelse.
Fremgang for nogle - nedgang for andre
De forskellige dele af branchen har altså oplevet vidt udviklinger i omsætningen. 2014 blev således et godt år for blandt andet det, som Dansk Erhverv betegner som "detailhandlen med postordreforretninger". Det dækker over specialiserde netbutikker, der har valgt ikke at lade sig opføre statistisk ud fra hvilken type produkt de sælger.
Også detailhandel med kjolestof og detailhandel med ure smykker og guld og sølvvarer oplevede fremgang. Det samme gjorde også optikere, dyrehandlere og discountforretninger.
Derimod oplevede blandt andre butikker med musik- og videooptagelser, frugt- og grøntforretninger og forhandlere af lystbåde et dårligt år rent salgsmæssigt. Det samme gjorde fotoforretninger og butikker med børnetøj og babyudstyr. Se hele listen ved at følge linket i bunden af artiklen.
I konjunkturanalysen har Dansk Erhverv også spurgt ind til virksomhedernes forventninger til fremtiden, og her er der en forsigtig optimisme at spore. Blandt de 118 virksomheder, som Dansk Erhverv har spurgt, forventer godt halvdelen at øge omsætningen de kommende 12 måneder, men samtidig regner 14 procent med at skulle afskedige.
- Det vidner om en høj grad af realisme i detailhandlen, som ikke tror på en betydelig fremgang den kommende tid, men snarere på en stabilisering. Mange virksomheder vil se tiden an, før de for alvor tror på bedre tider, siger Henrik Hyltoft.
>>> Se omsætningsudviklingen i 2014 fordelt på brancher
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter