Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Detailgiganter støtter jordskælvsofre i Nepal

8 millioner mennesker er ramt af det kraftigste jordskælv i Nepal i 80 år.
Foto: Christian Wolf, Folkekirkens Nødhjælp



Thursday den 30 April 2015 kl. 09:47 af: Freja Thorbech

Flere detailkæder hjælper nu ofrene fra weekendens jordskælv i Nepal med donationer og indsamlinger.

Ofrene fra lørdagens voldsomme jordskælv i Nepal får nu hjælp fra flere detailgiganter rundt om i verden.

Blandt andet har spanske Inditex, der står bag butikskæden Zara, valgt at donere 1,2 millioner euro, eller hvad der svarer til cirka 9 millioner danske kroner, til Nepal. Pengene vil komme de mange nepalesere uden husly, mad og vand til hjælp gennem nødhjælpsorganisationerne Røde Kors, Oxfam og Caritas.

Også den svenske modegigant Hennes & Mauritz har gennem sin H&M Conscoius Foundation valgt at donere penge til jordskælvsofrene. 100.000 dollars, eller hvad der svarer til lidt over 678.000 danske kroner, vil gennem Red Barnet blive brugt til at sikre ly, børnebeskyttelse, uddannelse, vand og hygiejne for berørte børn og deres familier.

Danske nødhjælpspenge på vej

Også i Danmark forsøger en detailgigant at hjælpe de mange jordskælvsofre. 

Dansk Supermarked har sammen med Folkekirkens Nødhjælp sat en fælles indsamling i gang i Bilka, Føtex, Netto og Salling.

- Vi er alle sammen påvirket af billederne af mennesker, der har mistet nære slægtninge og står tilbage med ødelagte hjem og et smuldret livsgrundlag. Rigtig mange danskere vil gerne hjælpe, og vi har som landets største detailhandelsvirksomhed en mulighed for at gøre det nemt at give en hjælpende hånd, siger adm. direktør i Dansk Supermarked, Per Bank, i en udtalelse.

Allerede nu kan man donere via et særligt indsamlingssite hos Dansk Supermarked. Fra på lørdag kan kunder i Bilka og Salling også støtte i de fysiske varehuse ved blandt andet at lægge et donationskort med en stregkode på kassebåndet sammen med de øvrige varer. I Bilka står der også indsamlingsbøsser ved kasserne. Også i samtlige Netto-butikker og Føtex-varehuse vil der komme støttemuligheder snarest muligt i næste uge.

8 millioner mennesker er ramt af det kraftigste jordskælv i Nepal i 80 år, der målte 7,8 på Richterskalaen. Mange sover på åben gade, fordi deres hus er knust, eller fordi de ikke tør gå tilbage i de faldefærdige bygninger. Det samlede dødstal er endnu ikke endelig kendt, men kan nå op på 10.000 har landets premierminister udtalt.

LÆS OGSÅ: Bilka vinder international CSR-pris



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD