Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Detailgigant sætter blus på kaffe-samarbejde

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 8 August 2013 kl. 09:58 af: Puk Holm Hansen

En dansk detailgigant åbner nu den femte butik i samarbejde med en amerikansk kaffegigant og melder i den forbindelse om en hel række af planlagte butiksåbninger i 2013.

Kl. 14 i dag åbner stormagasinet Salling i samarbejde med den amerikanske kaffegigant, Starbucks, den femte Starbucks Coffee Store i Danmark. Den nye Starbucks åbner i hjertet af Aarhus og markerer begyndelsen på en række planlagte åbninger i samarbejde med Dansk Supermarked, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

- Starbucks er kendt og elsket i hele verden for deres høje kvalitet af kaffe og førsteklasses service. Vi kunne ikke have ønsket noget bedre for vores kunder, siger Sallings direktør, Henrik Libak, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Populær kaffekæde rykker ind i stormagasin

Inden slutningen af 2013 er der planer om at åbne yderligere fem nye Starbucks i Salling Aalborg, Bilka Kolding, Bilka Hundige, Bilka Næstved og Bilka Vejle.

Et interessant marked

På grund af det store danske kaffeforbrug, er Danmark et interessant marked for Starbucks.

- Som det fjerde største kaffeforbrugende land i verden, er Danmark af stor interesse for Starbucks. I Salling har vi fundet en partner, der tilbyder de samme høje standarder af kvalitet som os. Og med danskernes store kærlighed til kaffe, ser vi frem til at tilbyde flere danskere muligheden for at stifte bekendtskab med Starbucks. Det er helt i tråd med vores filosofi om at være, hvor vores kunder forventer, vi er, siger Starbucks’ direktør for Licensed stores of EMEA, Arjan Oudejans.

LÆS OGSÅ: Supermarked indleder samarbejde med kaffe-gigant

Starbucks åbnede den første butik i Danmark i Københavns lufthavn i 2007. I 2011 åbnede Starbucks den første europæiske butik i et hypermarked. Det skete i Bilka One Stop i Fields på Amager, og markerede begyndelsen på et samarbejde mellem Dansk Supermarked og Starbucks.

I øjeblikket er der fire Starbucks i Danmark: Tre placeret i Københavns Lufthavn og én i Bilka One Stop i København.

Åbningen i Salling Aarhus bliver den femte, og idéen er at give kunderne mulighed for at nyde en velbrygget kop kaffe i en hyggelig atmosfære som en pause fra indkøbene.

LÆS OGSÅ: Nu får Bilka kopholdere i kundevognene
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD