Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Detailekspert: Vil forbrugerne overhovedet have hypermarkeder?

Er forbrugerne overhovedet interesseret i flere hypermarkeder, hvor de kan købe stort ind? Flere faktorer peger i retning af, at de ikke er, mener detailekspert Per Østergaard Jacobsen.
Foto: detailfolk.dk



Friday den 28 March 2014 kl. 09:04 af: Freja Thorbech

I diskussionen omkring hypermarkeder glemmer man at overveje, om der overhovedet er en efterspørgsel, mener en ekspert.

De såkaldte hypermarkeder bliver diskuteret på livet løs i disse dage, men en vigtig pointe bliver glemt i diskussionen, mener ekstern lektor og videnskabelig medarbejder på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, Per Østergaard Jacobsen. Forbrugerne.

De er nemlig slet ikke interesserede i kæmpe butikker, der sælger alt fra dagligvarer til elektronik, mener detaileksperten.

- Det bliver hurtigt en diskussion om, skal vi have de her store butikker, eller skal vi ikke have dem, uden man egentlig forholdet sig til, om der i det hele taget er et forretningsgrundlag for dem, siger han til detailfolk.dk.

Vores biler er for små

Per Østergaard Jacobsen mener, at der er en række faktorer, der peger i retning af, at forbrugernes behov slet ikke er store hypermarkeder.

For det første fremhæver han, at flere danskere end aldrig før bor alene, da mere end halvdelen af de danske hustande består af enlige. Et tal, der er stadigt stigende.

- Det indikerer jo, at man ikke nødvendigvis har brug for store indkøb, forklarer Per Østergaard Jacobsen.

Derudover spiller også størrelsen på vores biler ind, for mens hypermarkeder stammer fra USA i en tid, hvor man fyldte masser af varer i bagagerummet på sit store dollargrin, så er de fleste danskeres biler og dermed bagagerum relativt små.

- Hvis man ser på forbrugernes biler, så er de i dag så små, at der dårligt kan stå to bæreposer fra det lokale supermarked i bagagerummet, påpeger Per Østergaard Jacobsen.

Samtidig bliver danskerne mere og mere bevidste om, at meget mad går til spilde, når man køber stort ind og ikke får brugt det hele.

- Forbrugerne tænker på bæredygtighed og er blevet meget mere bevidste om, hvad de køber, og hvordan ressourcerne bruges, siger han.

Tid er en knaphedsfaktor

Samtidig er tid blevet en knaphedsfaktor for den moderne forbruger i en travl hverdag.

- Hvis jeg nu bor på Østerbro, hvorfor skulle jeg så køre ud til Hundige eller Hillerød for at handle i en Bilka eller en anden stor butik, når der ligger fire nærsupermarkeder rundt omkring, som har det, jeg skal bruge, spørger Per Østergaard Jacobsen retorisk.

Artiklen fortsætter på næste side


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD