Planlov har tvivlsom betydning for udenlandsk interesse
Mens nogle jubler og andre kritiserer den nye planlov, mener adm. direktør for ICP ikke, at den vil påvirke udenlandske kæders interesse for Danmark.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er begejstrede for den nye stramning af planloven, mens andre er mere skeptiske. Senest har Børsens chefredaktør, Anders Krab-Johansen, i en leder i skarpe vendinger kritiseret den nye lov. Han mener, at stramningen bremser for stordriftsfordele, og gør Danmark uinteressant for udenlandske kæder, der søger nye markeder.
LÆS OGSÅ: Købmænd: Ny lov er en sejr for detailhandlen
Per Nyborg, administrerende direktør for Institut for Center-Planlægning, er ikke bekymret for, at den nye lov vil påvirke Danmarks tiltrækning på udenlandske kæder. De er nemlig mere interesserede i bymidterne end i aflastningsområderne.
- Man kan sige, at mulighederne bliver en lille smule mere begrænsede, men omvendt er de steder, man interesserer sig for, hvis man er en stor udenlandsk kæde, i forvejen de større byer. Jeg kunne forestille mig, at hvis man havde nogle flere muligheder i hovedstadsområdet i byer, som er mindre end 40.000 indbyggere, så ville det have interesse, men hovedstadsområdet er jo dikteret af et landsplansdirektiv, og derfor har man slet ikke samme mulighed for at gå ind og lave store butikker i hovedstadsområdet, som man har i resten af landet, forklarer Per Nyborg til detailfolk.dk.
Få store varehuse er blevet bygget
Han er desuden i tvivl om, hvilke konsekvenser stramningen vil have for det nuværende detail-landskab, fordi der ikke er blevet bygget mange store nye varehuse i perioden, hvor man har haft mulighed for det.
- Det er svært at sige, hvor meget betydning det vil have, for der er ikke ret mange store butikker og varehuse, der har etableret sig i den periode, hvor man har haft mulighed for at gøre det. Det hænger måske sammen med, at det har været i en periode, hvor der i det hele taget ikke er blevet etableret særligt mange butikker. Det kan være en af forklaringerne på, at den gamle lov ikke er blevet udnyttet mere, end den er, forklarer Per Nyborg til detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: Regeringen bremser kæmpevarehuse
Stramningen af planloven sætter en stopper for etablering af store udvalgsvare-butikker på over 2.000 m² andre steder end i bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere og i udpegede aflastningsområder i hovedstadsområdet. Det har netop fået aflyst etableringen af en Bilka i Randers.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter