Nu er konkurrenceloven strammet
Et hævet bødeniveau og muligheden for at blive idømt fængselsstraf for karteldeltagere er et par af de stramninger af konkurrenceloven, der nu er trådt i kraft.
Nu får karteldeltagere formentlig lidt sværere at drive forretning. I hvert fald træder en stramning af konkurrenceloven i kraft i dag. Det betyder et markant højere bødeniveau, og for første gang kan karteldeltagere idømmes fængselsstraf.
Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, regner med, at de nye stramninger kan have en præventiv effekt mod karteldannelse.
- Jeg forventer, at de nye konkurrenceregler vil medvirke til at forbedre konkurrencen i Danmark. Det markant højere bødeniveau og fængselsstraf i kartelsager kan have en betydelig afskrækkende effekt, og vi får lettere ved at opspore karteller, siger hun i en pressemeddelse.
I 2012 anmeldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hele ni sager til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) med henblik på strafferetlig forfølgelse. Det er fire sager mere end i 2011.
- I takt med at vi har intensiveret vores arbejde med at opspore alvorlige overtrædelser af konkurrenceloven, har vi anmeldt flere sager til SØK, og antallet af bøder er steget, forklarer Agnete Gersing.
LÆS OGSÅ: Konkurrencerådet advarer minister: Nej til faste bogpriser
Flere forskellige tiltag i kampen mod konkurrence-snyd
Overordnet byder de nye stramninger på flere forskellige tiltag. Der vil blive givet længere fængselsstraffe. I grove tilfælde kan kartelvirksomhed straffes med halvandet års fængsel, men der kan gives helt op til seks års fængsel.
- Det er vigtigt, at vi håndhæver konkurrenceloven effektivt. Når virksomheder indgår aftaler, der begrænser konkurrencen, så betaler deres kunder prisen. Det gælder uanset om kunderne er forbrugere eller andre virksomheder, siger Agnete Gersing.
Desuden har politiet fået mere omfattende efterforskningsbeføjelser. De vil få mulighed for at aflytte telefoner, samt at udlevere personer til strafforfølgelse i udlandet.
LÆS OGSÅ: Millionbøde til dansk designikon for ulovlige priser
Senest har Georg Jensen modtaget en bøde på en million, fordi kædens sælgere i en periode på ikke under to år, skal have forlangt have forlangt, at forhandlerne bruger selskabets vejledende priser som mindstepriser ved videresalg til forbrugerne, hvilket er forbudt.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter