Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Købmænd: Ny lov er en sejr for detailhandlen

Adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner, betegner stramningen af planloven som en sejr for det lokale butiksliv.
Foto: dsk.dk



Friday den 5 April 2013 kl. 11:25 af: Freja Thorbech

Regeringen har sammen med Enhedslisten og De Konservative vedtaget en stramning af Planloven. Det er en sejr for detailhandlen, mener de danske købmænd.

- En sejr.

Sådan beskriver De Samvirkende Købmænd (DSK) den stramning af planloven, som regeringspartierne, Enhedslisten og De Konservative netop har vedtaget i Folketinget.

LÆS OGSÅ: Regeringen bremser kæmpevarehuse

Det betyder blandt andet, at det 2.000 m² omdiskuterede Bilka hypermarked uden for Randers ikke bliver til noget. Og det har stor betydning for den lokale detailhandel, mener DSK.

- Det er en stor sejr for det lokale butiksliv, hvad enten vi taler om den eksisterende detailhandel i midtbyen eller dagligvarebutikkerne i boligområderne og i byens opland, siger adm. direktør i DSK John Wagner i en udtalelse.

DSK har i flere år sammen med blandt andre COOP, Dansk Detail, HK Handel og Cityforeningen i Randers kæmpet en hård kamp for at undgå et stort Bilka hypermarked uden for Randers.

Ikke alle er begejstrede

Den nye lov betyder helt konkret, at det ikke længere bliver muligt at placere store udvalgsvare-butikker på over 2.000 m² alle steder i landet. Det bliver fremover kun muligt i bymidten i byer med mere end 40.000 indbyggere og i udpegede aflastningsområder i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for den nye lov. I en leder i Børsen betegner chefredaktør Anders Krab-Johansen loven som en "ommer". Han mener, at stramningen bremser for stordriftsfordele, og gør Danmark uinteressant for udenlandske kæder, der søger nye markeder.

LÆS OGSÅ: Udenlandske butikker har kronede dage i Danmark

- To års planlægning overhales af en hovsa-fremskyndelse af gårsdagens afstemning i Folketinget, og Randers' socialdemokratiske borgmester, Henning Jensen Nyhuus, må se sin erhvervsvenlighed skudt ned af partifællerne på Christiansborg, skriver Anders Krab-Johansen blandt andet i sin leder.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD