Kommission: Planlov spænder ben for dansk produktivitet
En ny analyse viser, at blandt andet den danske planlov er med til at hæmme den danske produktivitet.
Ryd op i unødig regulering, skærp konkurrencen og fjern hegnet om de beskyttede brancher.
Sådan lyder hovedbuskaberne fra Produktivitetskommissionen, som netop har offentliggjort en ny rapport.
Kommissionen er nedsat af regeringen og består af uafhængige eksperter. Den har til opgave, at komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i det danske erhvervsliv.
I den seneste rapport er det blandt andet planloven, der står for skud. I foråret strammede regeringen sammen med Enhedslisten og De Konservative ellers den eksisterende planlov, så det ikke længere er muligt, at placere store butikker på over 2.000 m², de såkaldte hypermarkedet, alle steder i landet.
LÆS OGSÅ: Regeringen bremser kæmpevarehuse
Nu vil produktivitetskommissionen have regeringen til at ændre planloven igen, så det bliver muligt at skabe større butikker end i dag.
- Vi skal sikre, at vores konkurrencelov og andre love skaber de bedste konkurrencevilkår og åbner op for de brancher, der i dag er for lukkede for nye spillere. Vi skal skabe sikkerhed for, at det er de mest produktive virksomheder, der overlever. Sådan er det ikke altid i dag, siger Peter Birch Sørensen, der er formand for kommissionen.
Købmænd tror ikke på anbefalinger
Hos De Samvirkende Købmænd (DSK) tror man ikke på Produktivitetskommissionens anbefalinger. Her man overbevist om, at en liberalisering af loven vil få mange eksisterende detailhandlere til at opgive nyinvesteringer og nyansættelser.
Organisationen stiller sig samtidig uforstående over for kommissionens udtalelser om manglende konkurrence og manglende internationalisering i dansk dagligvarehandel.
- Danmark ligger langt foran de øvrige nordiske lande - og formentlig i europæisk top - når det drejer sig om internationalisering af dagligvarehandelen, siger DSK's adm. direktør John Wagner. Han henviser til, at der på dagligvaremarkedet er fem landsdækkende udenlandske aktører i form af Aldi, Lidl, Rema 1000, Kiwi minipris og Metro.
- Ved årsskiftet havde de fire udenlandske discountkæder 643 butikker ud af 3.056 kolonialbutikker svarende til, at mere end 21 procent af de danske dagligvarebutikker er udenlandsk funderede, siger John Wagner.
DSK var begejstrede, da regeringen strammede loven tidligere på året, og organisationen opfordrer til, at både regering og opposition garanterer, at de vil fastholde de nye bestemmelser mange år frem.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter