Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Denne faktor er vigtigst på arbejdspladsen

Foto: MENY



Wednesday den 11 May 2016 kl. 14:57 af: Lise Møller Schilder

HK har undersøgt, hvad danskerne mener er vigtigst, når de går på arbejde. Svaret vil måske overraske dig.

Det er hverken en høj løn, en dygtig chef eller en overdådig frugtordning, der er vigtigst for danskerne. Det er til gengæld gode kollegaer. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet blandt sit 2000 personer store Danmarkspanel.

54 procent af de udspurgte mener, at gode kollegaer er den enkeltstående faktor, der er vigtigst for deres trivsel på jobbet. Ikke engang indholdet af arbejdsopgaverne er vigtigere. 

- At have gode kolleger betyder, at man er en del af et arbejdsfællesskab, hvor man støtter hinanden socialt og professionelt. Og hvor man er fælles om at håndtere de udfordringer, der nu engang er på en arbejdsplads, forklarer Signe Pihl-Thingvad, der er lektor ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker i psykisk arbejdsmiljø til HK

Hun understreger, at kollegerne er vigtige for, at vi trives på arbejdet, og derved også tør være innovative, så vi kan løse vores arbejdsopgaver bedre og smartere.

Afgørende for at blive i jobbet

Undersøgelsen viser derudover, at 63 procent af danskere, som har det godt med deres kollegaer, har mere lyst til at gå på arbejde. Og gode kollegaer er også en af grundene til, at folk ikke skifter deres job ud med et andet. Det fortæller 60 procent af danskerne.

- Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø og det gode kollegaskab – og så er det vigtigt, at den enkelte medarbejder tager sin del af ansvaret ved at være en god kollega og skabe et godt fællesskab på arbejdspladsen, siger Mette Kindberg, der er næstformand i HK.

LÆS OGSÅ: HK hjælper fyrede medarbejdere i Fona-blodbad



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD