Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Danskerne sender rekordmange penge til udenlandske netbutikker

Foto: detailfolk.dk



Friday den 3 February 2017 kl. 11:24 af: Kristian Holgersen

Udenlandske netbutikker øger indtjeningen hos danske forbrugere, viser ny analyse fra FDIH. Bekymrende udvikling, lyder meldingen.

Handlen på nettet stiger hvert år, men det er ikke kun de danske netbutikker, som nyder godt af udviklingen. I 2016 brugte danske forbrugere således over 32 mia. kroner i udenlandske netbutikker, hvilket er en stigning på 20,4 procent sammenlignet med 2015. Det viser en stor e-handelsanalyse fra FDIH.

Samlet set brugte danskerne 101 mia. kroner på nettet i 2016 - en stigning på 16 procent. Alligevel vækker udviklingen bekymring hos FDIH - Foreningen for Dansk Internethandel. Handlen i danske netbutikker steg nemlig blot med 14 procent.

- Det er fantastisk, at e-handel endnu engang kan præsentere så flot en vækst, og at vi nu runder den magiske grænse på 100 mia. kr. Men jeg synes, at det er ganske bekymrende, når væksten i digital grænsehandel stiger hurtigere end køb i danske netbutikker. Hver tredje krone går til udlandet, siger Niels Ralund, direktør hos FDIH, i en pressemeddelelse.

- Det er penge, som ville lune i såvel dansk detailhandel, som i kassen hos danske netbutikker. Jeg forstår ikke, at den politiske opmærksomhed altid handler om den fysiske grænsehandel på 10 mia. kr. årligt, mens den digitale grænsehandel ignoreres, fortsætter han.

Udenlandske giganter lokker

Det er især indkøb af tøj, sko og smykker, som lokker forbrugerne væk fra de danske netbutikker. Næsten halvdelen af alle handler i den kategori sker i udenlandske netbutikker som Zalando, Boozt og Asos. I det hele taget overtager giganterne mere og mere af salget.

- Respekt for Amazon og Zalando, som er super dygtige. Men udviklingen betyder, at vi om få år har et e-handelsmarked med ganske få gigantiske butikker, der styrer alle led i e-handlen, siger Niels Ralund.

- Jeg tror, at den eneste, der får ekstra travlt, er EU's konkurrencekommissær Magrethe Vestager. Lidt som vi ser det med konkurrencesager mod Facebook og Google i dag. Jeg synes ikke, at det er ikke den sundeste situation for hverken forbrugere eller virksomheder, og jeg er sikker på, at Danmark og dansk detailhandel kommer til at lide under det, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Færre danskere køber dagligvarer på nettet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD