Danskerne: Supermarkedernes overskudsmad bør gå til hjemløse
I stedet for at tømme kasserne med overskydende brød og grøntsager i skraldespanden, bør supermarkeder give det til hjemløse. Det mener et flertal af danskerne ifølge ny meningsmåling.
Hvert år smider detailforretninger mere end 163.000 ton overskudsmad ud. Men danskerne mener, at det er en god idé at formidle overskudsmaden videre til hjemløse og andre trængende. Det viser en ny undersøgelse gennemført af organisationen Stop Spild Af Mad.
Ifølge undersøgelsen, der er gennemført i begyndelsen af december 2014 blandt 991 personer over hele landet, mener ni ud af ti danskere, at supermarkeder og fødevareproducenter bør donerer varer, som ellers skulle smides ud, til hjemløse og andre trængende.
Tal fra Miljøstyrelsen viser, at detailforretninger hvert år smider 163.000 tons overskudsmad ud, hvilket vil sige madvarer, der af den ene eller den anden årsag ikke kan sælges i butikkerne, men som i øvrigt er gode og spiselige og ikke har overskredet sidste anvendelsesdato eller ’mindst holdbar til’/’bedst før’.
- Ideen om at nedbringe madspildet, og samtidig hjælpe hjemløse samt socialt udsatte er utroligt vigtig. Vi skal sikre, at den store mængde overskudsmad, vi i dag ser fra bl.a. supermarkeder og fødevarevirksomheder, kan skabe glæde hos samfundets svageste, siger stifter af Stop Spild Af Mad, Selina Juul, i en pressemeddelelse.
I øjeblikket arbejder Stop Spild Af Mad og en række partnere på et nyt landsdækkende initiativ mod madspild. Projektet bærer titlen: Overskudsmad, og det er et nyt it-båret system, som giver detailhandlen, fødevareproducenterne, bagerier og andre fødevareaktører gode og nemme muligheder for gratis at donere overskudsmad til lokale herberger for hjemløse, krisecentre for voldsramte kvinder, væresteder, døgncentre, asylcentre m.m.
- Formålet med systemet er at sikre, at der ikke bliver smidt god og holdbar mad ud, men i stedet bliver skabt en direkte forbindelse mellem dem, der har for meget og dem med begrænsede ressourcer, fortæller Thomas Fremming, madspilds-entreprenør og projektleder på Overskudsmad.
Tanken er, at de virksomheder, der ønsker at donere overskudsmad, f.eks. lokale supermarkeder, registrerer sig og efterfølgende opretter en donation, hvor de skriver, hvilken mad de ligger inde med, samt hvor meget og hvornår den kan afhentes. Tilsvarende registrerer herberger, kvindehjem, asylcentre o.l. sig i systemet, og de får derefter automatisk besked om, hvilken mad der er i udbud, og hvor den kan hentes. Maden fordeles til modtagerne efter først til mølle princippet.
- En række store og vigtige aktører i fødevarebranchen har allerede tilkendegivet, at de støtter Overskudsmad, og at de ser frem til at bruge systemet. I øjeblikket er vi ved at gennemføre de sidste tests, og de ser rigtigt lovende ud. Men vi må desværre konstatere, at reglerne på fødevareområdet er meget tunge. Ikke mindst de store registreringskrav og administrative krav, der er til supermarkeder, der ønsker at donere overskudsmad. Vi er derfor glade for, at fødevareminister Dan Jørgensen tidligere har udtalt, at han er villig til at kigge på denne udfordring, så vi ikke ender i en situation, hvor regler og administration står i vejen for, at tusindvis at hjemløse kan blive mætte, slutter Thomas Fremming.
LÆS OGSÅ: Q8 har succes med madspildsprojekt
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter