Dansk topmøde: Supermarked får fingrene i varer fra Søstrene Grene
Søstrene Grene ændrer forretningsstrategi. - Vi ønsker at være til stede, der hvor vores kunder er, siger topchefen om nyt samarbejde.
På søndag kan kunderne i netsupermarkedet Nemlig.com for første gang putte varer fra Søstrene Grene i den digitale indkøbskurv.
Det sikrer et nyt samarbejde mellem de to danske detailvirksomheder, skriver Søstrene Grene i en pressemeddelelse fredag morgen.
For Søstrene Grene handler det om at nå ud til et bredere udsnit af kunder gennem flere salgskanaler, lyder forklaringen fra den adm. direktør.
- Vi ønsker at være til stede, der hvor vores kunder er og gøre det let for dem at tilvælge vores produkter, siger Mikkel Grene.
- Med vores tilstedeværelse på nemlig.com håber vi på i endnu højere grad at blive en del af kundernes faste shopperutiner og dermed repræsentere en del af udvalget, når de eksempelvis skal købe lys og servietter eller hobbyprodukter til de kreative sysler i hjemmet, siger han.
Søstrene Grene har det lange lys på
Samarbejdet er ikke kommet i stand på grund af coronakrisen, som lige nu har ført til en tvangslukning Søstrene Grenes danske butikker.
Ifølge Mikkel Grene er beslutningen om at blive en del af sortimentet i Nemlig.com et af de første skridt i en langsigtet ændring af strategien.
- Vores fysiske butikker er fortsat rygraden i Søstrene Grenes forretningsstrategi, men med webshop på syv markeder og nu også en specialbutik på nemlig.com er vi kommet et skridt videre på vores rejse mod at blive en omnichannel-virksomhed – en virksomhed, der er tilgængelig på flere kanaler, og som dermed møder kunderne, hvor de er, siger han.
- Ved at være til stede på nemlig.com håber vi desuden på at nå ud til et bredere kundesegment, som måske ikke besøger vores egne butikker så ofte, siger Mikkel Grene.
Begejstring hos Nemlig
Hos Nemlig.com har den administrerende direktør, Stefan Plenge, bemærket en øget efterspørgsel på de varer, som Søstrene Grene kan tilbyde. Han er naturligvis glad for samarbejdet.
- I Nemlig.com er vi meget begejstrede for det nye samarbejde med Søstrene Grene, siger han og fortsætter:
- Vi oplever, at kunderne i højere grad efterspørger flere produkter til hjemmet og hobbyartikler. Med dette samarbejde mellem to stærke brands bliver det nu muligt for endnu flere danskere at købe produkter fra Søstrene Grene som en del af hverdagens indkøb på nemlig.com.
Omkring 150 Søstrene Grene-produkter bliver tilgængelige i en særlig afdeling af Nemlig.com. De falder inden for kategorierne: Lys, servietter, gaveindpakning, festartikler, hobbyprodukter, kontorartikler bad og pleje samt udvalgte køkkenprodukter.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter