Dansk Supermarked inviterer til gigantisk firmafest
Man skal ikke være bange for store menneskemængder, hvis man vil deltage i den historisk store firmafest afholdt af Dansk Supermarked.
Skal der være fest, så lad der være fest. Det kunne sagtens være mottoet for Dansk Supermarkeds ekstraordinære store sommerfest. 500 busser og fire færger kommer nemlig til at fragte de i alt 39.000 inviterede medarbejdere til udendørsarealerne ved Dansk Supermarkeds hovedkontor i Årslev ved Aarhus.
- Salgsassistenterne fra Netto i Nexø er inviteret. Det samme er frugt- og grøntmedarbejderne fra Føtex Frederikshavn. Også slagtereleven fra Bilka Esbjerg og lagermedarbejderne fra Ishøj har fået en invitation, skriver Dansk Supermarked i en presssemeddelelse.
Privat kæmpekoncert
Faktisk er samtlige 39.000 medarbejdere i Dansk Supermarkeds danske butikker, lagre og kontorer inviteret. Og det ser ud til, at de også kommer til at få flere gratis koncerter med i købet.
- På to kæmpemæssige scener vil en perlerække af de bedste danske artister dagen igennem give den gas med liveoptrædener. Om aftenen går turen hjemad igen til alle hjørner af danmarkskortet, skriver Dansk Supermarked.
Historisk fest
Det er første gang i koncernens historie, at Dansk Supermarked holder et fælles firmaarrangement for alle medarbejdere i Danmark. Og derfor er administrerende direktør, Per Bank, da også meget glad for, at det kan lade sig gøre.
- Hver dag arbejder medarbejderne hver især hårdt for vores fælles mission om at være kundernes førstevalg. I den travle dagligdag er det af gode grunde kun et fåtal af vores 39.000 kolleger i Danmark, vi er sammen med. Det laver vi om på for en enkelt dag, siger Per Bank.
For at så mange medarbejdere som overhovedet muligt kan deltage, bliver festen afholdt Grundlovsdag, hvor størstedelen af butikkerne holder lukket.
LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked i modangreb på Coop
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter