Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk Erhverv om ny EU-strategi: Et mareridt for netbutikker

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 6 May 2015 kl. 08:47 af: Freja Thorbech

Det kan blive et mareridt for danske netbutikker, hvis EU-Kommisionens ambitioner for strategien for det digitale indre marked bliver til virkelighed, mener Dansk Erhverv.

EU-kommisærerne bør lave et virkelighedstjek på handel i dagens Europa, inden de indfrier ambitionerne i en ny strategi for det digitale indre marked.

Det mener Dansk Erhverv.

I et blogindlæg på detailfolk.dk plæderer markedschef Lone Rasmussen for, at det vil være et sandt mareridt for netbutikkerne, hvis EU-Kommisionens ambitioner bliver en realitet. Det gør hun ved at opstille et konkret eksempel, hvor en dansk kunde går ind i en lille butik i Frankrig og bliver mødt af en ekspedient, der taler flydende dansk og har styr på hvilke forbrugerregler, der gælder i Danmark.

- Kommissærerne skal huske virkeligheden. I den fysiske verden er forholdene jo slet ikke som i mit lille eksempel. Og stiller man de krav til netbutikkerne. Vil det ramme forbrugerne i form af højere priser eller et mindre udvalg, skriver Lone Rasmussen blandt andet i sit indlæg.

Formålet med den nye strategi er at nedbryde barrierene for e-handel over grænserne. Det vil nemlig ifølge Kommisionen skabe 3,8 millioner nye jobs.

Salg med tab kan koste butikker livet

Hos Dansk Erhverv er man glad for, at EU vil arbejde på at fjerne de tekniske, lovgivningsmæssige og praktiske barrierer for handel over grænserne i unionen, men man undrer sig over den kritik af virksomhederne, som EU-Kommisionen er kommet med.

- For er der noget, virksomhederne gerne vil, er det at have flere kunder. Og meget gerne også fra andre EU-lande, hvis de kan se en forretning i det. Lige præcist det sidste er altafgørende. Ingen butikker kan nemlig overleve ret længe, hvis de skal sælge med tab. Og det vil være tilfældet, hvis man forventer, at virksomhederne skal sælge på ens vilkår til alle lande i EU, skriver Lone Rasmussen i sin blog og opfordrer til, at man anerkender, at EU’s indre marked består af 28 lande med 28 regelsæt, over 20 sprog og store geografiske afstande.

Hos Dansk Erhverv efterlyser man derfor en praktisk og virksomhedsnær oversigt over de regler, som netbutikkerne skal rette sig efter i hvert enkelt EU-land.

- Hverken EU-Kommissionen eller medlemslandene har formået at lave en oversigt over alle de regler, som netbutikker forventes at leve op til, hvis de aktivt vil sælge til forbrugere i andre EU-lande end deres eget. Og hvordan kan man så forvente, at netbutikkerne skal kunne overskue det? spørger Lone Rasmussen retorisk i sit blogindlæg.

Planen for det digitale, indre marked bliver præsenteret i dag og vil nu blive drøftet hen over sommeren i de 28 medlemslande og i Europaparlamentet, inden den skal forhandles på plads til oktober.

Læs hele blogindlægget fra Lone Rasmussen her.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: Nye europæiske klageregler skader danske virksomheder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD