Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dansk Erhverv: Komplicerede regler forvirrer små butikker

Foto: Colourbox



Tuesday den 19 May 2015 kl. 11:36 af: Freja Thorbech

Ny undersøgelse viser, at kun få af de mindre danske butikker kender reglerne om kemi i elektronik. Det skyldes komplicerede regler, mener Dansk Erhverv.

Kun få af de små danske butikker med under ti ansatte kender til reglerne om kemi i elektronik.

Det viser en undersøgelse fra Miljøministeriet.

En stor del af forklaringen kan dog findes i uklare og komplicerede regler, mener man hos Dansk Erhverv.

- Kendskabsgraden er lav, og det skyldes blandt andet, at reglerne er meget komplicerede. Butikkerne har en forpligtelse til at kende de relevante regler, men et lavt kendskab er ikke ensbetydende med, at forbrugerne er udsat for en risiko. Reglerne er sandsynligvis blevet kontrolleret af leverandører og producenter, inden elektronikprodukterne kommer i butikkerne, siger miljøpolitisk chef Jakob Lamm Zeuthen i en udtalelse.

Hos Dansk Erhverv mener man derfor, at en oplagt forklaring på det lave kendskab er, at Miljøministeriet specifikt har undersøgt små virksomheder, der sælger allerede kontrollerede produkter og kun har få ressourcer til at sætte sig ind i så komplicerede regler.

Danske regler følger ikke resten af EU

Reglerne er blandt andet svære, fordi det fortsat er uklart, hvornår en butik er forpligtet til at give forbrugeren informationer om problematisk kemi eller kandidatlistestoffer (SVHC) i henhold til EU kemikalieforordning REACH.

- Er det godt nok, at butikken taler med sin danske leverandør for at få REACH informationen? Eller er butikken forpligtet til at gå hele vejen til Kina igennem leverandørkæde for at få informationen så forbrugeren kan få den inden 45 dage, spørger Jakob Lamm Zeuthen.

Samtidig vil de danske myndigheder, modsat reglerne i resten af EU, have oplysninger på de enkelte dele i elektronikken fremfor på det samlede produkt. 

- Det gør tingene langt mere komplicerede for danske virksomheder, siger Jakob Lamm Zeuthen.

EU-domstolen er netop nu ved at tage stilling til, hvad butikkerne skal oplyse.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil styrke kontrol med udenlandske netbutikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD