Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk e-handel nær milepæl

Foto: Dibs Payment Services



Monday den 11 January 2016 kl. 09:08

Ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv vil e-grænsehandlen med varer i 2016 for første gang overhale danskernes samlede grænsehandel i fysiske butikker.

Mens investorer verden over for tiden frygter økonomiske problemer i Kina er der anderledes optimisme hos Dansk Erhverv og FDIH - Foreningen for Dansk Internet Handel.Det sker efter dugfriske tal over den danske e-handel.

Danskernes køb på nettet oplever fortsat tocifrede vækstrater og rundede ifølge Dansk Erhverv 90 milliarder kroner i 2015. Dansk Erhverv forventer, at e-handlen med varer og services passerer 100 milliarder kroner i 2016.

Danske forbrugeres handel på nettet voksede i 2015 med 11,9 procent til 90,4 milliarder kroner, og den tocifrede vækst vil fortsætte i år, så e-handlen i 2016 runder 100 milliarder kroner, viser en ny prognose for dansk e-handel fra Dansk Erhverv blandt andet på baggrund af data fra Nets om dankortomsætningen.

Detailsalget og forbruget er inde i en god udvikling, og der er ingen tvivl om, at den spirende vækst i detailhandlen primært er drevet af e-handlen, siger markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv.

En tydelig udviklingstendens i detailhandlen består i, at stadig flere butikker både sælger på nettet og i fysiske forretninger.

- I 2015 så vi ikke kun, at fysiske butikker etablerer netbutik, men også at netbutikker etablerer fysiske butikker eller showrooms. Det er ikke enten-eller, men både-og, for det handler om at være til stede, hvor kunderne er, så de kan vælge den handelsform og service, der passer for dem hér og nu, siger Henrik Hyltoft i en skriftlig kommentar.

Også hos FDIH - Foreningen for Dansk Internet Handel er der glæde over udviklingen.

- Vi har haft i flot vækst i e-handel, der er på niveau med væksten i 2014. Vi havde forventet en lidt højere omsætningen for hele året på baggrund af halvårstallene, men vi nåede altså ikke helt op på de 90 milliarder kroner, som vi estimerede efter årets første seks måneder, konstaterer Niels Ralund, administrerende direktør i FDIH.

LÆS OGSÅ: Jubler: Den vildeste e-handelsweekend nogensinde

E-grænsehandel bliver størst

En anden aktuel udviklingstendens, som vil fortsætte i 2016, er væksten i danskernes voksende brug af e-grænsehandel, som koster milliardtab og arbejdspladser for både stat og virksomheder i Danmark.

Grænsehandlen på nettet er populær på grund af blandt andet høj dansk moms, afgifter, skat og lønninger.

- Dansk detailhandel er i skarp international konkurrence, og desværre betyder det høje danske omkostningsniveau, at det er mere attraktivt for danskere at e-handle i udlandet, end det er for udlændinge at e-handle i Danmark. Det skal vi have gjort noget ved, så det er attraktivt både at være virksomhed og forbruger i Danmark, siger Henrik Hyltoft.

Ifølge analysen fra Dansk Erhverv vil e-grænsehandlen med varer i 2016 for første gang overhale danskernes samlede grænsehandel i fysiske butikker. Og om fem år kan danskernes grænsehandel på nettet være dobbelt så stor som den fysiske grænsehandel, hvis e-handlen fortsætter med at vokse som hidtil.

LÆS OGSÅ: 10 bud fra ny rapport om dansk e-handel



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD