Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dagrofa-kæder håber på at styrke toplinjen med computerspil





Wednesday den 28 August 2019 kl. 09:22 af: Kristian Holgersen

Butiksansatte i Dagrofa kan nu udfordre hinanden i et computerspil. Hos ledelsen håber de på, at gaming er vejen til mere salg.

Manualer trykt på papir og præsentationer med PowerPoint - eller ligefrem en gammeldags overheadprojektor - hører efterhånden en anden tid til.

I hvert fald bliver det mere og mere normalt at bruge computerspil til oplæring af medarbejdere. Det gælder også hos dagligvarekoncernen Dagrofa, hvor 51 af de i alt 130 Spar-butikker nu har indført “Butiksspillet.”

Spillet går ud på at holde orden i en virtuel butik. Der skal være rent, hylderne skal være fyldt op med varer, og kunderne skal have en god service, hver gang de kommer ind for at handle.

- Det er meget vigtigt, at vores butikker har en høj standard både hvad angår service, sortiment og renlighed, og det får vi blandt andet ved at have dygtige og engagerede medarbejdere, som ikke er i tvivl om, hvordan de skal håndtere deres job, siger Mette Marie Dragsdal i en pressemeddelelse. Hun er HR Business Manager i Spar, Min Købmand og Let-Køb.

- Derfor har vi valgt at implementere Butiksspillet, som giver os mulighed for at kommunikere til medarbejderne gennem gamification, fortsætter hun.

Kan styrke toplinjen

Spillet har også et indbygget element af konkurrence. Det gælder ganske enkelt om at få flest point, og det skal motivere medarbejderne til at spille uden for arbejdstiden.

- Så det er dermed både en sjov, anderledes og effektiv måde at oplære medarbejderne på, skriver Dagrofa i pressemeddelelsen.

Erfaringer fra lande, hvor spillet allerede er taget i brug, viser, at butikkerne oplever en markant forbedring af både omsætning og bruttoavance.

- Flotte og indbydende butikker med hjælpsomme og servicemindede medarbejdere giver loyale og trofaste kunder. Så vi er rigtig spændte på at se, hvor meget det kan løfte salget i vores butikker, siger Richo Boss, kædedirektør Spar, Min Købmand og Let-Køb.

Konkurrenten er også digital

Spillet er udviklet af det norske firma Attensi i samarbejde med SPAR International. Desuden er KFI, Købmændenes Finansielle Investeringsfond og Købmandsforeningen trådt til som sponsorer.

Efter planen skal Butiksspillet implementeres i Dagrofas godt 300 Spar- og Min Købmand-butikker.

Allerede sidste år annoncerede konkurrenten Coop et nyudviklet spil med tilhørende virtual reality-briller, som skulle gøre oplæringen af primært unge elever mere spændende.

Helt grundlæggende er der tale om et lignende spil, hvor man kan optjene point, hvis man formår at udføre helt normale hverdagsopgaver i en virtuel butik, så kunderne bliver tilfredse.

Coop var de første i Europa, der udnyttede teknologien på denne måde, fremgik det af en pressemeddelelsen i juni sidste år.

LÆS OGSÅ: Præsenterer kæmpe Ikea-satsning på digitale hjem



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD