Coops loyalitetskoncept: Fra dividende til Coop-kort

Historien om Coops loyalitetskoncept går tilbage til 1866. Det seneste skud på stammen blev lanceret i september og har indtil videre været en succes.

Meget er sket i Coop siden Danmarks første brugsforening så dagens lys i Thisted i 1866. Også med dagligvarekoncernens loyalitetskoncept.

Noget er dog stadig det samme. Allerede før ordene kundeklub og plastickort blev opfundet var loyalitetstankegangen nemlig en del af Coop, eller Forenede Danske Brugsforeninger (FDB) som det hed dengang. Dagligvarekoncernen har nemlig altid været ejet af medlemmerne.

- Coop er i dag ejet af 1,4 millioner medlemmer, og tanken om at give noget tilbage til medlemmerne har været indlejret siden starten, sagde Forretningsudviklingschef i Coop, Kenneth Melchior til arrangementet Customer Loyalty Cards, der for nyligt blev afholdt i Rødovre Centrum.

LÆS OGSÅ: Hvad er en rigtig kundeklub?

Her fortalte forretningsudviklingschefen om loyalitetskonceptets vej fra dividende til det Coop-kort, vi kender i dag.

Helt frem til 1980 udbetalte Coop en dividende, det vil sige en del af det årlige udbytte, til foreningens medlemmer. Herefter holdt man en pause med dividende-udbetalingerne, indtil de kom tilbage i form af en bonus-ordning, der gav medlemmerne en varierende procentandels bonus.

I 2010 lancerede man så Coop Plus, der var bygget op omkring fordele. Først og fremmest kunne man indsamle point. Det skete, når man handlede i SuperBrugsen, DagliBrugsen og Kvickly. Derudover over var der særlige medlemstilbud til alle medlemmer, mens der også blev skræddersyet tilbud til det enkelte medlem på baggrund af tidligere købsadfærd. Samtidig havde Coop teamet op med en række partnere, der gav point eller fordele til Coops medlemmer. Og sidst men ikke mindst kunne man bruge sine point til køb i butikkerne på udvalgte tidspunkter, men altid på Coop.dk.

Coop Plus bliver til Coop-kortet

Der var dog stadig en række udfordringer med Coop Plus. Eksempelvis manglende konceptet transparens.

- Medlemmerne kunne ikke forstå, hvorfor Coop Plus ikke gjaldt i alle Coops butikker, og de var også i tvivl om, hvor meget deres point var værd, forklarede Kenneth Melchior fra scenen i Rødovre Centrum. Partnerstrategien var også meget usammenhængende og fik mange til at forveksle Coop Plus med de hastigt fremvoksende dealsites. Og den helt store nød at knække var medlemmernes aldersgennemsnit, der lå i den høje ende.

- Det er blevet moderne at tale om en ældrebyrde, og det havde vi også. Vi manglede intake af unge medlemmer. Andelstanken er ikke sexet for dem, der ikke er vokset op med den, sagde Kenneth Melchior.

Artiklen fortsætter på næste side