Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Coop lancerer et rullende convenience-koncept





Friday den 14 June 2019 kl. 11:47 af: Kristian Holgersen

Nyheden er tiltænkt dagligvarekoncernens lidt mindre butikker, lyder det fra driftsdirektøren.

Kunderne efterspørger hurtige og nemme måltider, og det har gjort convenience til et nøgleord for landets dagligvarekæder.

Det gælder også i Coop, hvor man nu skruer yderligere op for satsningen på området med en lancering af foodtrucks.

Fra slutningen af juni vil en håndfuld foodtrucks - bemandede madbiler - køre rundt i Storkøbenhavn og sælge spiseklare måltider tæt på en række af koncernens butikker.

- Kunderne skal have mulighed for at købe et færdigt måltid mad ved vores butikker. Det skal være et alternativ til en tur på pizzeria, siger Mikkel Banke Karlsson til Detailfolk. Han er driftsdirektør i Coop.

For de mindre butikker

De nye foodtrucks, som kan minde om en opdatering af de gamle fiskebiler, kommer primært til at holde foran koncernens mindre butikker.

- I mange af vores større butikker kan vi allerede tilbyde kunderne færdig, varm mad. Men vi har også mange mindre butikker i Fakta og Dagli’Brugsen, hvor der ikke er plads til en slagter- eller delikatesseafdeling, siger Mikkel Banke Karlsson.

Retterne er udarbejdet af huskokken Claus Holm, som flere måske kender fra tv. I første omgang er der tale om aftensmad, men ifølge driftsdirektøren er der også planer om at føje morgenmad og frokost til menuen.

Hvis erfaringerne er gode, kan konceptet meget vel blive rullet ud til flere dele af landet.

LÆS OGSÅ: Danske butikker har verdens bedste convenience-koncept



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD