Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Danske butikker har verdens bedste convenience-koncept





Tuesday den 11 June 2019 kl. 10:14 af: Kristian Holgersen

Ved en international prisuddeling har de danske butikker i 7-Eleven netop fået papir på at være de bedste i verden.

Når kunder går ind gennem skydedørene til 7-Eleven for at købe pølsehorn eller en kop kaffe, så bliver de mødt af et prisbelønnet koncept.

Ved en international konference i London har den danske del af 7-Eleven nemlig modtaget en pris for at have verdens bedste convenience-koncept.

- Vi er stolte og ydmyge over denne kæmpe anerkendelse, siger Jesper Østergaard i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør i Reitan Convenience Danmark - selskabet bag 7-Eleven herhjemme.

- I finalen var vi oppe imod fem vanvittigt stærke koncepter og dygtige virksomheder med stor succes på deres markeder, og vi er ovenud lykkelige for, at vi vandt, fortsætter han.

Blandt de nominerede til prisen, NACS International Convenience Retailer of the Year Award 2019, var koncepter fra Indien, Spanien og USA.

Transformation har gjort udslaget

Ifølge Jesper Østergaard har 7-Eleven modtaget prisen, fordi det er lykkedes at transformere konceptet bag kæden til en “tidsvarende og moderne udgave af convenience.”

Kæden har været udfordret af flere store ændringer - eksempelvis liberaliseringen af lukkeloven i 2012 og den stigende digitalisering, som rykker salget af aviser, magasiner og billetter væk fra de fysiske butikker.

Derfor valgte 7-Eleven at gå en anden vej og satse på hurtige måltider.

- Vi har troet på projektet hele vejen igennem, siger Jesper Østergaard.

- Vores nøgletal beviser, at vi har den rigtige strategi, nemlig vækst på antal kunder pr. dag pr. butik, på omsætning og på lønsomhed, fortsætter han.

Den første danske 7-Eleven åbnede i 1993. Lige nu er der omkring 190.

LÆS OGSÅ: 7-Eleven styrker indtjeningen i Danmark



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD