Bæredygtige æg - Nu som byggeklodser
Æggebakker der bliver til legetøj efter endt brug, har nu ramt de danske og svenske butikshylder. En dansk virksomhed står bag den innovative succes med globalt potentiale.
Aldrig har der været større fokus på CSR og bæredygtighed, også blandt danske virksomheder. Og nu har et dansk firma måske en global succes i støbeskeen. Æggebakker der efter en tur i opvaskemaskinen, bliver til legetøj i form af byggeklodser til børn.
International opmærksomhed
Virksomheden Hedegaard har produceret æg i mere end 30 år og leverer i Danmark alene mere end halvdelen af de skalæg, der sælges. I et forsøg på at begrænse mængden af affald, vækker virksomheden nu international opsigt med deres innovative æggebakker, eggyplay.
LÆS OGSÅ: H&M-kunder skal stemme om CSR-millioner
For nylig blev eggyplay® fremvist på en af verdens største fødevaremesser, Anuga i Køln, og begejstringen var i følge Hedegaard stor hos de internationale indkøbere og medier med fokus på fødevareinnovation.
- Der er ingen tvivl om, at vi har ramt noget rigtigt. Vi har en forventning om, at vi kan eksportere både æg og især emballage til hele verden. Vi har seriøse henvendelser fra mere end 20 lande, og vi skal nu i gang med at øge produktionen af eggyplay® og derefter at udvikle konceptet yderligere, siger adm.dir. i Hedegaard foods, Ivan Noes Jørgensen.
Pligt til nytænkning
Ifølge Ivan Noes Jørgensen bør man som ansvarlig virksomhed gøre sit til at begrænse de store mængder affald som fødevarebranchen og forbrugere sammen skaber.
- Udgangspunktet har været, at vi gerne vil bidrage til at nedbringe den stigende mængde affald, der anvendes til emballering af fødevarer. Derfor har vi som fødevarevirksomhed pligt til at nytænke emballagen, og det er lykkedes ved, at Hedegaard foods sammen med en industriel designer, en formmager og en plastproducent har udviklet den nye æggebakke, der både kan genanvendes som emballage, som plast eller endnu mere spændende: som byggeklods.
Eggyplay® er æggebakker, der er produceret i formstøbt polypropylen-plast, der efter brug og en tur i opvaskemaskinen kan anvendes som byggeklodser til mange timers leg. Eggyplay® er i øvrigt CE-mærket og godkendt til leg og fås foreløbig i et udvalg på fire farver. Hedegaard har dog planer om at skiftende årstider og højtider vil sætte sit præg på fremtidens farver og temaer.
Eggyplay har netop ramt de danske og svenske butikshylder.
LÆS OGSÅ: Bæredygtige fisk for milliarder svømmer mod dagligvaregigant
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter