Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ambitiøs optikerkæde vil ekspandere og udfordre branchen

Foto: CrossEyes



Monday den 12 May 2014 kl. 11:22 af: Freja Thorbech

En dansk brillekæde har planer om flere butikker herhjemme og i udlandet og satser samtidig på at ruske op i den traditionelle branche.

Der er mange nye butikker på tegnebrættet for den danske optikerkæde CrossEyes.

Stifter Søren Møller har allerede åbnet syv butikker på fire år. For nyligt har den første butik uden for landets grænser, slået dørene op i London.

LÆS OGSÅ: Dansk optikersucces varsler ambitiøs ekspansion i udlandet

- Vi er blevet taget fantastisk imod, salget går over al forventning, siger Søren Møller.

Han forventer at åbne endnu en butik i den engelske hovedstad i år, mens han også har planer om at åbne kædens første butik på det norske marked i løbet af året.

- Målet i Norge er at nå ti butikker på tre år, og det er det samme, vi kører efter i England, siger Søren Møller til detaifolk.dk.

Men det er ikke kun i udlandet, at Søren Møller vil åbne nye CrossEyes-butikker. Også herhjemme er der planer om at åbne flere end de seks, som allerede ligger rundt om i landet.

Særligt hovedstadsområdet vil den ambitiøse stifter fokusere på.

- Vi er ret stærke i Jylland og på Fyn, men København er rigtig interessant for os. Der er den helt rigtige demografiske sammensætning for os. Derudover er København en by, der går meget op i design, og det er kvalitetsbevidste folk, der bor i især centrum, så vi føler, at vi slet ikke er stærke nok i forhold til, hvor vi burde være med den ene butik, vi har i København, siger Søren Møller, der gerne vil have i hvert fald fire butikker i det centrale København i løbet af det næste halvandet års tid. Han fremhæver samtidig Hillerød, Køge og Roskilde, som interessante placeringer til kæden.

Vil udfordre branchen

Søren Møller har udviklet sit koncept i forsøget på at udfordre den etablerede branche. Kæden kører med et fast pris-koncept, så kunden kender prisen på sine nye briller fra start til slut

- Det er fuldt bevidst, at jeg har udviklet dette 100 % gennemsigtige priskoncept. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ment som en udfordring til den etablerede brillebranche og dens alt for ugennemskuelige prisberegninger, siger Søren Møller, der ikke er bange for at tage kampen op.

- Det er de samme folk, der har siddet på brillemarkedet gennem mange år herhjemme, men jeg er ikke bange for at udfordre dem, heller ikke de store kapitalfondsejede kæder, siger Søren Møller.

Men det er ikke kun priserne, han mener, at CrossEyes adskiller sig på, også kædens design er unikke.

- I en meget gammeldags og mainstreamorienteret branche henter vi vores inspiration fra andre mere dynamiske livsstilsbrancher, først og fremmest modeverdenen, forklarer Søren Møller.

- I dag vil folk have design, der udtrykker deres personlighed, det gælder alle aldre. Derfor henter vi designinspiration ind fra hele verden, udfordrer materialerne og samarbejder med mange slags kreative. Vi vil ændre brillebranchen ved at arbejde frit og progressivt uden for rammerne, fastslår Søren Møller og peger på indretningen af CrossEyes-butikkerne som en anden baggrund for den unge kædes succes. Butikkerne er tegnet af den unge arkitekt Jens Christian Nørmark og fremstår som et uhøjtideligt miljø med rå vægge, lyst træ og en nordisk møbelstil.

- Vores butikker er ikke sterile som mange andre brillebutikker. Vi har en varm og afslappet stemning med fred og ro til at prøve stel, siger Søren Møller.

LÆS OGSÅ: Iværksættersucces: Fra god idé til seks butikker på tre år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD