Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

7-Eleven går frem i nyt regnskab

Foto: 7-Eleven



Friday den 31 March 2017 kl. 10:29 af: Kristian Holgersen

I årsregnskabet for 2016 mere end fordobler 7-Eleven sit overskud. Transformation af butikkerne giver pote, lyder forklaringen.

For tredje år i træk kan franchisekæden 7-Eleven præsentere et godt årsregnskab med fremgang for både kæden og de enkelte købmænd. Dermed ser kæden for alvor ud til at være kommet ovenpå efter tocifrede millionunderskud i 2012 og 2013.

I 2016 landede moderselskabet Reitan Convenience Denmark A/S således et overskud efter skat på 38 mio. kroner. Det er mere end en fordobling i forhold til året før, hvor resultatet lød på 14,5 mio. kroner. Omsætningen voksede med 1,4 procent, mens de enkelte købmænd i snit øgede indtjeningen med 23 procent.

Satsningen på madvarer frem for mere traditionelle kioskvarer har været en af hovedårsagerne til det gode resultat, lyder det fra 7-Eleven i en pressemeddelelse.

- Vi arbejder stadig med vores lønsomhed, men har fat i den lange ende og er inde i en positiv udvikling. Vi har ramt rigtigt med en lang række lanceringer inden for frisk og sundere mad og har formået at udnytte nye føde- og drikkevaretrends, siger administrerende direktør i Reitan Convenience Denmark,Jesper Østergaard, i en pressemeddelelse.

- Vores strategi for udviklingen af en private label serie har ligeledes båret frugt, og jeg tør godt påstå, at flere i dag forbinder 7-Eleven med kvalitet end for blot to år siden, fortsætter han.

Mad og drikke trækker op

Det er især fokusområderne mad og drikkevarer, der driver væksten frem. Omsætningen i madkategorien er steget med 12,4 procent, mens drikkevarer er steget med 4,6 procent.

Gennem flere år har 7-Eleven samarbejdet med leverandører som Cofoco, Palæo og Grød. Samarbejdet har resulteret i nye produkter, som bliver godt modtaget hos kunderne.

- De mange nye og anderledes varianter har givet flere kunder en ekstra grund til at gå i 7-Eleven. Men 7-Eleven skal være for de mange mennesker, og det skal vores sortiment afspejle. Så vi skal både være på forkant med trends, men også imødekomme præferencer og behov hos flest mulige danskere på farten døgnet rundt, siger Jesper Østergaard.

LÆS OGSÅ: 7-Eleven havde mus på lageret i månedsvis



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD