Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Sådan får man gode kollegaer

(C) Sidens indhold er leveret af HK Handel og må kun gengives med tydelig kilde og/eller link til siden

HK Handel

HK Handel er en afdeling under HK, Danmarks næststørste fagforening. HK Handel organiserer blandt andet ansatte i detailbranchen.

Besøg HK Handel her

Her får du ti gode råd til at blive og være en god kollega. 

Vær med til at skabe en positiv omgangstone

Det er så let at være venlig, det betaler sig altid og koster intet. Ofte kan et smil, en lille bemærkning og hilsen eller et interesseret spørgsmål være nok. En positiv omgangstone gør arbejdsdagen bedre for dig og dine kolleger, og giver en god stemning på arbejdspladsen. Et godt grin kan få os til at føle os godt tilpas på jobbet, men husk, at I har forskellige grænser for, hvad I synes, der er sjovt, og det er vigtigt at respektere hinandens grænser.

Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab, så tag initiativ til at inkludere en ny kollega eller en kollega, som du kan se, føler sig udenfor. Bak op om sociale arrangementer og opfordre andre til også at bakke op om dem.

Vis interesse for din kollega

Lad din kollega forstå, at du har set og hørt ham eller hende - også selvom du er optaget af noget andet. Ved både at vise faglig og privat interesse for din kollega, gør du din kollega glad, og det bliver sjovere for jer begge, hvis du kender din kollega godt. Tag dig tid til en lille pause og snak, hvis en kollega spørger.

Vær også opmærksom på, hvis din kollega ikke ser ud til at have det godt. Der kan selvfølgelig være mange årsager, og måske noget han/hun ikke vil tale om, men du er en bedre kollega, hvis du reagerer på det.

Hjælp din kollega

Du kan blive en flinkere kollega ved at gøre små hjælpsomme ting. Når det brænder på, giver det glæde at blive hjulpet af en kollega. Små tilkendegivelser i hverdagen vidner om omsorg og indblik i hinandens arbejde, og kontakten til dine kolleger bliver nemmere. Når vi er flinke ved andre, sker der det fantastiske, at de andre får lyst til at gøre noget igen.

Men sig også selv til hvis du har behov for hjælp. Det kan være svært for andre at finde ud af, om du har behov for hjælp.

Hold hvad du lover

Husk aftaler med dine kolleger. Det er vigtigt, at I kan have tillid til hinanden. Samarbejdet bliver bedre, når I ved, at I kan regne med hinanden. Kan du ikke holde din aftale, så forklar din kollega hvorfor, så I undgår misforståelser.

Ros din kollega

Giv tilbagemelding på dine kollegers faglige indsats. Fremhæv også gerne deres indsats og giv ros, når de har gjort et godt stykke arbejde. Vær også selv god til at tage imod ros fra dine kolleger.
Din ros kan også være noget privat, måske har din kollega noget fedt tøj på, fået ny frisure eller har taklet en udfordring privat. Du kender det sikkert fra dig selv - ros kan redde selv den dårligste dag.

Giv konstruktiv kritik

Sig det til din kollega selv, hvis du synes, der er noget, kollegaen kan gøre bedre. Når du giver kritik så giv den konstruktivt, dvs. hav fokus på løsning frem for årsag. Det, at I kan tale sammen - også når tingene ikke helt går, som de skal -, er med til at give en følelse af fællesskab.

Når I giver konstruktiv kritik, skaber I også en oplevelse af, at der på jeres arbejdsplads er mulighed for at tale om problemerne og takle dem i fællesskab frem for at gemme dem af vejen. På den måde løser I opgaverne bedre og undgår lettere konflikter.

Tag konfrontationerne

Hvis noget går skævt, så sig det, før det udvikler sig til en egentlig konflikt. Fortæl din kollega, at hun/han gør dig sur eller ked af det, men undgå at bebrejde. Fortæl i stedet, hvad du følte, da kollegaen gjorde eller sagde, som hun/han gjorde, men vær også åben for din kollegas forklaring. Lyt til hinanden og aftal, hvordan I kommer videre.

Skulle I komme i konflikt så sørg for at håndtere den, inden den udvikler sig. Få eventuelt en kollega eller leder til at hjælpe jer.

Del din viden

Vær ikke fedtet med at dele din faglige viden eller at give gode råd og tips til dine kolleger. På den måde vil de også selv være åbne over for at dele deres viden og erfaringer og være en god kollega og sparringspartner for dig. Ligger du inde med information, der er vigtig for jeres arbejde og arbejdsplads, så spred den og sikre dig, at alle ved, hvad der er gang i.

Drøft også dine faglige opgaver og udfordringer med kolleger. Det får dig ikke til at fremstå som mindre værd, men de vil kunne se dig som andet end et supermenneske og vil ofte reagere med at fortælle om deres erfaringer.

Tag initiativ til tiltag som kan forbedre jeres arbejdsdag

Når du tager initiativ til tiltag, som kan forbedre jeres arbejdsdag, viser du, at du har interesse for dine kolleger og arbejdspladsen. Fokus på faglig udvikling og udvikling af arbejdspladsen kan give arbejdsglæde og styrke samarbejdet.

Overrask dig selv og andre

Dejlige overraskelser giver glæde. Når noget uventet og positivt kommer til os, har det stor effekt. Det kan fx være at arrangere noget lækkert til et personalemøde, et sjovt påfund eller et arrangement.

Sidens indhold er leveret af ekstern partner, og detailfolk.dk påtager sig intet juridisk ansvar for indhold eller ordlyd.



Del denne side:






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD