Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Forebyggelse og håndtering af røveri

(C) Sidens indhold er leveret af BAR Handel og må kun gengives med tydelig kilde og/eller link til siden

BAR Handel

BAR Handel er branchearbejdsmiljørådet for detailhandlen, og har ifølge arbejdsmiljøloven til formål at bistå detailhandelsbranchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø inden for branchen.

Læs mere om BAR Handel her.

Nogle butikker er mere udsatte for røveri end andre. Det kan bero på butikkens beliggenhed, karakteren af varer, og omfanget af forventede kontanter og værdier, sene åbningstider (herunder bemandingen), samt hvor teknisk sikret butikken er.

Lav en samlet vurdering af risikoen for røveri i jeres butik og iværksæt på den baggrund forskellige sikkerhedsforanstaltninger som fx sikker håndtering af penge, indretning af butikken, teknisk udstyr samt daglige sikkerhedsrutiner. Forebyggelse af røveri handler om at gøre det mindre attraktivt og så besværligt og så risikofyldt som muligt at begå røveri i jeres butik.

Gode råd til forebyggelse af røveri:

  • Hold lav kassebeholdning enten ved at få pengene væk fra kassen til et sikkert pengeskab, eller at personalet løbende deponerer pengene i en aflåst enhed ved kassen. Hav faste retningslinjer for, hvor mange penge der må være i kassen, hvornår kunder kan hæve kontanter ifm. betaling, og hvor meget de kan hæve.
  • Sørg for at skilte med sikkerheden og sikkerhedsniveauet. Informer for eksempel om, at butikken har lav kassebeholdning, hvis dette er tilfældet.
  • Tøm og optæl kassebeholdningen et sted, hvor der ikke færdes andre end dem, der skal tælle penge op. Lokalet skal kunne aflåses og være låst under optællingen.
  • I lokalet bør der være en telefon/mobiltelefon og eventuelt en overfaldsalarm. Tv-overvågning i og uden for lokalet kan også have en forebyggende effekt.
  • Pengeskabe kan med fordel være typer, som personalet ikke har nøgle/kode til, fx dropskabe og/eller pengeskabe med tidslås, der gør, at man skal vente på, at skabet kan åbnes – fx 10 minutter.
  • Udarbejd klare regler for pengehåndtering, og informer de ansatte herom.
  • Skab gode ind- og udsigtsforhold, fx ved at holde vinduer og indgang fri for reklame- og prisskilte, inventar og varer, så personalet bedre kan se, om der sker noget mistænkeligt udenfor, og forbipasserende bedre kan se, hvad der foregår i butikken.
  • Sørg for god belysning ved ind- og udgangsdørene, da det mindsker røverens muligheder for at gemme sig, og forbipasserende kan bedre se, hvis der foregår noget mistænkeligt omkring butikken.
  • Placér reoler, hylder, montrer, diske og andet inventar, så personalet har et bedre overblik over butikken, og røveren har sværere ved at gemme sig.

Gode råd til håndtering af røveri:

  • Bevar roen - så vidt det er muligt.
  • Gør som røveren siger - råb ikke op eller gør modstand.
  • Iagttag røveren - bl.a. udseende, påklædning, særlige kendetegn, flugtmåde og rute.
  • Aktiver alarm eller tilkald politi, når det kan ske uden at bringe nogen i fare, dvs. når røveren ikke kan se det.
  • Efter røveriet, så aflås butikken, rør ikke ved noget og beskyt eventuelle spor ved at afspærre røveriområdet og flugtvejen.
  • Til brug for opklaringen: få vidner til at blive, værn om evt. optagelser fra tv-overvågning og udfyld signalementsblanket. Du kan hente en signalementsblanket her
  • Hjælp chokerede kunder og kolleger og få talt om hændelsen, brug evt. professionel psykologbistand.
  • Vær opmærksom på hinandens reaktioner i tiden efter røveriet, og find i fællesskab ud af, hvad der er behov for at få bearbejdet oplevelsen og skabe tryghed igen.

Derudover sørg for at udarbejde en plan for, hvordan I vil håndtere en røverisituation og instruer personalet, så alle ved, hvad de skal gøre i tilfælde af røveri. Find forslag til en procedureplan her

Sidens indhold er leveret af ekstern partner, og detailfolk.dk påtager sig intet juridisk ansvar for indhold eller ordlyd.



Del denne side:






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD