Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Yousee bruger underbetalt portugisisk arbejdskraft

Billedet er fra Yousees Instagram-profil.




Monday den 7 August 2017 kl. 09:39 - Kilde: DR.dk

Yousee har hyret underbetalt portugisisk arbejdskraft til opsætning af internetbokse om natten, afslører medie.

Danske arbejdere i Yousee, der sætter internetbokse op, får en betydeligt højere løn end deres portugisiske kollegaer, som udfører samme arbejde for Yousee. Det skriver DR.

Yousee er for tiden i gang med at lægge kabler og opsætte bokse rundt omkring i landet, der skal give danskerne hurtigere internet ved årsskiftet. Til den opgave bruger TDC, der står bag Yousse, blandt andet portugisiske arbejdere. De får 128-147 kroner i timen og ingen overtidsbetaling, selvom de skal lave 18 fordelingsbokse om dagen.

Forskel på lønnen

- Det er samme løn, som når man får løn efter portugisiske forhold, så det er ulovligt. Man har fundet nogle smuthuller for at udføre det, vi kalder social dumping. Altså en strategi for at forringe lønningerne eller arbejdsbetingelserne for at få en ekstra profit ud af det, forklarer Henning Jørgensen, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet til DR.

De danske kollegaer tjener mellem 180 og 200 kroner i timen og 40 kroner i tillæg for aften- og nattearbejde. Portugiserne arbejder om natten 50 procent af tiden, men det får de ikke tillæg for.

De omkring 70 portugisiske arbejdere er ikke ansat direkte i TDC-koncernen, som Yousee hører under. Det skyldes, at TDC bruger den kinesisk ejede telegigant Huawei som entreprenør på projektet. Og Huwawei benytter tre underentreprenører. Det gælder blandt andet det portugisisk ejede firma Constructel, hvor arbejderne er ansat.

TDC vil rette op

TDC understreger overfor P1, at det er vigtigt for TDC, at alle arbejdere på deres netværksprojekt er dækket af en overenskomst.

- TDC har skrevet ind i kontrakten med Huawei, at leverandører og underleverandører på netværksprojektet skal være omfattet af en anerkendt og landsdækkende overenskomst i Danmark. Det er ikke tilfældet med Constructel, og det forventer jeg, bliver bragt på plads, siger Jens Aaløse fra TDC til Efterforskerne på P1.

LÆS OGSÅ: Nemlig.com politianmelder vognmand

Læs hele artiklen på DR.dk


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD