Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Vækst på 400 procent online redder ikke kæde fra økonomisk morads

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 8 June 2021 kl. 11:58 af: Kristian Holgersen

En voldsom fremgang på nettet trækker op, men millionerne fosser alligevel ud af lingerie-kæde. Ledelsen er utilfreds.

Det går den rigtige vej hos lingerimærket Femilet, som gennem de senere år har været i økonomiske vanskeligheder.

Men helt i mål er man ikke endnu. Det viser årsregnskabet for 2020, hvor bundlinjen ender i et minus på 9,3 millioner kroner. Selvom der er tale om en væsentlig forbedring i forhold til året før, så kalder ledelsen resultatet for "utilfredsstillende" i årsrapporten.

Femilet har 18 konceptbutikker og seks shop-in-shops på det danske marked, men det var forretningen på nettet, der for alvor stjal billedet i 2020 med en salgsvækst på hele 400 procent. Det skriver Branchebladet Tøj.

- Vi ser vide forretningsmæssige perspektiver i den stærke onlinetilstedeværelse, vi har opnået i 2020. Den skal vi bygge videre på, siger Louise Fiedler Vestergaard til branchemediet. Hun er Commercial & Merchandising Retail Director hos Femilet A/S.

De fysiske butikker bliver dog ikke ladt i stikken.

- Vi åbnede samtidig i starten af 2020 vores nye flagskibsbutik på strøget i Aarhus, hvor vi præsenterer vores nye lingeri-butikskoncept. Siden er vores butik i Køge åbnet på en ny adresse, ligesom moderniseringen af butikken i Amagercentret blev en realitet i november og i Odense under nedlukningen i februar. Alle øvrige butikker i kæden skulle have været ombygget i 2020, men grundet Covid-19-udbruddet blev dette forsinket, siger Louise Fiedler Vestergaard.

De franske ejere har en plan

I starten af 2020 besluttede Femilet, som ikke har haft et overskud i mere end 10 år, at ryste posen i forsøget på at fuldføre en turnaround.

Direktøren gennem 10 år, Rasmus Johanson, blev afløst af Guillaume Kretz, der er vicegeneraldirektør på ejerens hovedkontor i Paris. Samtidig lukkede tre butikker, mens hovedkontoret rykkede fra Ikast til Aarhus.
Franske Chantelle Lingerie har siddet på ejerskabet af Femilet gennem 10 år, og de ikke tænkt sig at give op trods de mange år med underskud..

- Efter Chantelle Lingerie overtog ejerskabet i 2010, blev der udarbejdet en langsigtet plan for virksomheden. Implementeringen af disse planer er i gang og vil fortsætte i de kommende år, har ledelsen tidligere givet udtryk for.

I det indeværende regnskabsår regner Femilet let med at forbedre resultatet.

LÆS OGSÅ: Lingeri-koncern lander rekordoverskud og bliver sponsor for to lodne pukler



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD