Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Valgtema: Detailhandlen spørger de Konservative

Erhvervsordfører Brian Mikkelsen (K) svarer på spørgsmål, der har relevans for den danske detailbranche.
Foto: ft.dk



Monday den 15 June 2015 kl. 10:35 - Kilde: Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har stillet partiernes erhvervsordfører seks konkrete spørgsmål, der har aktuel interesse for detailhandlen. Se her, hvad de Konservative svarer.

Op til valget den 18. juni har Dansk Erhverv stillet seks konkrete erhvervspolitiske spørgsmål, der har aktuel interesse for detailhandlen.

Denne gang er turen kommet til de Konservatives erhvervsordfører Brian Mikkelsen.

1. Detailhandlen beskæftiger hver 8. privatansatte i Danmark. Hvordan gør vi det mere attraktivt at tage et job i detailhandlen?

Brian Mikkelsen (K): Vi vil arbejde for at fjerne alle punktafgifter på fødevarer (undtagen tobak og alkohol), så der kun er momsen tilbage. Vi vil samtidig sænke øl-afgiften til tysk niveau. Det skal i højere grad kunne betale sig at arbejde. Vi vil derfor bruge 7,5 mia. kr. på at hæve beskæftigelsesfradraget og samtidig sætte et loft over de samlede ydelser, man kan få, når man er på kontanthjælp.

2. Vil du arbejde for at udenlandske netbutikker betaler dansk moms, når de sælger til danske forbrugere?

Brian Mikkelsen (K): Det er afgørende, at vi sikrer at danske butikker har mulighed for at konkurrere. Derfor er det vigtigt, at SKAT håndhæver momsreglerne over for udenlandske netbutikker, så de ikke har en urimelig fordel i forhold til dansk detailhandel.

3. Vil du fortsætte indsatsen for at fjerne unødvendige byrder for virksomhederne hvis I får regeringsmagten efter valget? Og hvis ja, hvordan?

Brian Mikkelsen (K): Den nuværende regering har droppet de konkrete og succesfulde afbureaukratiseringsmål og erstattet dem med vage hensigtserklæringer. Vi så under VK-regeringen, at klare målsætninger har en effekt. Derfor vil vi genindføre de konkrete afbureaukratiseringsmål, der skal sikre en årlig byrdereduktion på to procent svarende til en 10 procents reduktion i 2020.

4. Vil du være med til at sikre at der kommer pant på øl og sodavand i grænsehandelsbutikkerne?

Brian Mikkelsen (K): Ja, vi vil arbejde for at sikre dansk detail lige og retfærdige konkurrencevilkår. Derfor skal der også pant på dåserne syd for grænsen.

Dansk Erhverv har også spurgt ind til Brian Mikkelsens holdning til at ændre de danske brandkrav samt hans holdning til at lade butikkerne få leveret varer uden for myldretid og om søndagen. Se svarene på de spørgsmål her.

LÆS OGSÅ: Valgtema: Detailhandlen spørger SF

Læs hele artiklen på Dansk Erhverv


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD