Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Topfolk reagerer på opsigtsvækkende forside i Nettos kundemagasin

Adm. direktør i Salling Group, Per Bank.
Foto: PR



Monday den 10 May 2021 kl. 09:38 af: Kristian Holgersen

Statsminister Mette Frederiksen er på forsiden af det seneste nummer af Lime, som er et gratis kundemagasin i Netto. Det vækker opsigt.

Kunderne i Netto kan for tiden snuppe en udgave af magasinet Lime med sig hjem, når de er ude at handle, hvor statsminister Mette Frederiksen (A) har den altdominerende plads på forsiden.

Det store billede af Mette Frederiksen bliver akkompagneret af overskriften Hele Danmarks Mette - om opvækst, alder og retfærdighed. Forsiden har vakt opsigt - særligt blandt debattører og journalister på sociale medier, som bemærker magasinets meget venlige fremstilling af statsministeren.

Modtagelsen har også fået topchefen i Salling Group, Per Bank, til tasterne. I et svar på Twitter til den tidligere minister fra Venstre - Søren Pind - lægger han en smule afstand til historien.

- Redaktionel produktion af magasinet varetages af eksternt contentbureau, der i dette tilfælde burde have overvejet objektiviteten nærmere, skriver Per Bank på Twitter.

Topchefen for Netto, Michael Løve, blander sig også i debatten på Twitter.

- Lime er et kundemagasin til kvinder med en uafhængig redaktion. Der er lavet mange portrætter af kvinder gennem årene. Det ændrer ikke på at Netto er politisk uafhængig, selvom overskriften nok kunne have været mere neutral.

Som eksempel hiver Michael Løve et nummer af Lime-magasinet fra januar 2017 frem, hvor Inger Støjberg er på forsiden med overskriften Inger Støjberg - Om at blive valgt fra, sidde i kørestol og få drømmejobbet.

Tidligere har også Pernille Skipper fra Enhedslisten været på forsiden, hvor hun bliver kaldt Bossladyen Skipper.

Lime bliver udgivet i samarbejde med mediekoncernen Aller.

LÆS OGSÅ: Netto finder sammen med eks-partner efter fire års pause



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD