Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Topchef om stor vækst: - Forretningsmodel kan modstå store udsving

Foto: detailfolk.dk



Friday den 26 February 2021 kl. 09:56 af: Kristian Holgersen

Særligt på nettet går det godt for Matas, som har formået at surfe henover anden bølge af pandemien. Det viser nyt kvartalsregnskab.

I foråret gav coronakrisen en økonomisk dukkert til Matas, men siden er den store butikskæde kommet op til overfladen igen.

Det viser regnskabstallene for årets tredje kvartal, hvor den samlede omsætning stiger med næsten 12 procent til 1,3 milliarder kroner, mens bundlinjen vokser til godt 175 millioner kroner efter skat.

- Kvartalet har været omskifteligt, men viser, at Matas’ nye forretningsmodel kan modstå store udsving, siger Gregers Wedell-Wedellsborg. Han er adm. direktør i Matas A/S.

- Trods væsentlige omkostninger til at sikre tryghed for kunder og medarbejdere leverer vi en resultatfremgang, som især skyldes, at vores digitale forretning er blevet mere lønsom.

At Matas har kunnet bruge nethandlen som et surfbræt gennem anden bølge viser sig i kvartalsregnskabet. I tredje kvartal kunne matas.dk registrere en vækst på 91 procent. Til sammenligning faldt det underliggende salg (like for like) i de fysiske Matas-butikker med 0,4%

Opjusterer for hele året

De gode takter får Matas til at opjustere forventningerne til hele regnskabsåret for anden gang siden årsskiftet.

- Genåbningen af store dele af detailhandlen fra 1. marts er en lettelse og et lyspunkt, som vil betyde flere kunder på gaderne og i butikkerne. Da vi også har set en massiv vækst i vores onlinesalg i januar og februar, kan vi nu opjustere forventningerne, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Matas forventer en samlet vækst i såvel hele omsætningen som den underliggende omsætning på over 12 procent. Tidligere var det 10 procent.

Samtidig er Matas i færd med at opdatere målene i strategien “Et fornyet Matas.” De finansielle ambitioner om at øge omsætningen til omkring 4 milliarder kroner og bevare indtjeningsevnen står nemlig til at blive indfriet allerede i det indeværende regnskabsår.

LÆS OGSÅ: Iværksættere bag konkurrent til Matas får ny majoritetsejer ombord



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD