Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tøjkæde med 11 butikker er gået konkurs

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 5 January 2023 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

En rekonstruktion for to år siden kunne ikke redde tøjkæden. - Det er meget trist, men desværre udenfor vores kontrol, siger formand.

Selskabet bag den danske del af tøjkæden Bertoni er gået konkurs.

For to år siden sendte økonomiske vanskeligheder Bertoni ud en rekonstruktion, men det var ikke nok til at redde forretningen på længere sigt.

Bertoni har eget tøjmærke og 11 butikker på det danske marked. Det norske datterselskab, som river 10 butikker, bliver ikke umiddelbart berørt af konkursen.

- For os, som ejere, er det desværre en kendsgerning, at vi mister de mange penge vi har skudt ind i virksomheden gennem de knapt seks år, vi har drevet firmaet, siger bestyrelsesformand Lars Jørgensen i en pressemeddelelse.

- Vores samlede tab udgør et stort tocifret millionbeløb hen over årene. Det er min opfattelse, at skal Bertoni have en fremtid, bliver det som et led i et større firma, der kan høste synergier ved en sammenlægning, siger han.

Svære markedsvilkår gjorde udslaget

Da Bertoni var klar til at give den et skud mere efter rekonstruktionen, blev tøjkædens salg ramt af coronarestriktionerne i både Danmark, Norge og på eksportmarkederne.

Bagefter skulle Bertoni slås med flere måneders forsinkelse på leverancer af varer og rekordlav forbrugertillid. Det trak salget så langt ned, at hverken black friday eller julehandlen kunne give likviditet nok til at fortsætte driften.

- Det er meget trist, men desværre udenfor vores kontrol. Det der gør mig mest ked af det, er alle de fantastiske medarbejdere, som nu mister deres job. De har udvist meget stort engagement og kamplyst og har gjort en kæmpe indsats, siger Lars Jørgensen.

Advokat Morten Moltke Nygaard, fra advokatfirmaet Rödstenen i Aarhus, er udpeget som kurator.

LÆS OGSÅ: Konkursramt møbelkæde har ladt mange kunder i stikken

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD