Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Tidligere Unisport-ejere investerer i dansk retailsoftware

SameSystem er stiftet af Henrik Ritlov (billedet) og Jesper Djursø, der begge har været i detailbranchen i mere end 20 år.
Foto: SameSystem



Wednesday den 8 April 2015 kl. 06:00 af: Freja Thorbech

Et dansk firma, der har specialiseret sig i optimering af detailkæders butiksdrift, får nu en tocifret millioninvestering fra de tidligere Unisport-ejere.

Danske SameSystem, der blandt andet leverer vagtplanlægningssystemer til detailbranchen, kan glæde sig over en investering, der blandt andet skal sikre en international udrulning af konceptet. 

Det er en den tidligere ejerkreds bag den danske netsucces Unisport, der gennem investorgruppen Same System Invest har valgt at skyde penge i virksomheden. Investeringen er konstrueret gennem en kombination af aktiekøb og kapitalindsprøjtning på et tocifret millionbeløb.  

- Detailbranchen er presset på indtjeningen og arbejder med små profitmargener. Effektiv drift og fuld kontrol med omkostningerne er afgørende for en butikskædes konkurrencedygtighed. Der findes flere aktører i markedet, men vi ser et særligt potentiale hos SameSystem, fordi det er udviklet af detailfolk, og fordi de allerede har bevist, at de kan begå sig uden for landets grænser, siger Jess Frandsen, der repræsenterer investorgruppen, i en udtalelse.

Jess Frandsen træder samtidig ind i bestyrelsen, mens de oprindelige stiftere af SameSystem, Henrik Ritlov og Jesper Djursø, fortsat udgør den daglige ledelse og beholder aktiemajoriteten.

Kendte kæder blandt kunderne

SameSystem er et vagtplanlægningsværktøj specifikt målrettet til detailbranchen. Systemet er cloud-basert og forener vagtplanlægning, økonomisystemer og kommunikation med medarbejdere i et enkelt system og har været på markedet siden 2007.

Virksomheden har med tiden opbygget en solid referenceliste med nogle af landets mest kendte brands og kæder. Blandt kunderne findes Pandora, Bestseller, Sportmaster, Hugo Boss, DK Company og Søstrene Grene. Flere af kæderne anvender SameSystem i flere lande, men stifter Henrik Ritlov, som vi tidligere har portrætteret her på detailfolk.dk, har mod på mere:

LÆS OGSÅ: Iværksætterportræt: Blev detailhandler ved en tilfældighed

- Vi har haft en solid organisk vækst samtidig med, at vi har præsteret overskud siden 2011. Med investeringen får vi kapital men ikke mindst den fornødne know-how til at ekspandere internationalt. Vi er allerede til stede i en håndfuld markeder og vores produkt er modent. Nu får vi styrket organisationen med vigtig erfaring, når vi skal ud og erobre verden, siger han.

SameSystem har hovedkontor i Værløse og udviklingsafdeling i Litauen. Firmaet har i alt 38 medarbejdere og havde i 2014 et EBITDA-resultat på 2,7 millioner kroner. Systemet er udrullet i mere end 10 europæiske lande.

LÆS OGSÅ: Dansk retailsoftware ekspanderer i udlandet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD