Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dansk retailsoftware ekspanderer i udlandet

SameSystems hovedkvarter har til huse i Værløse, men virksomheden åbner nu et kontor i Lahore i Pakistan.
Foto: SameSystem



Wednesday den 22 October 2014 kl. 15:18 af: Freja Thorbech

Et dansk firma, der har udviklet et vagtplanlægningssystem til detailbranchen, udvider nu med endnu et land uden for Danmarks grænser.

Nu kan danske SameSystem sætte endnu en nål på verdenskortet.

Virksomheden, der leverer vagtplanlægningssystemer til detailbranchen, er i dag til stede i ti lande og har kontorer i Danmark, Letland, Norge og Holland. Inden for kort tid slår man dørene op til endnu et. Lidt atypisk er det Pakistan, der i fremtiden også vil huse et SameSystem-kontor.

Det er ifølge partner Henrik Ritlov tilfældighedernes spil, der betyder, at virksomheden åbner i lige netop Pakistan.

- Vi har pludselig fundet en fantastisk samarbejdspartner, som er rigtig dygtig, og sammen med ham åbner vi et kontor med fem ansatte i Lahore, siger han til detailfolk.dk.

SameSystem er et vagtplanlægningsværktøj specifikt målrettet til detailbranchen. Systemet forener vagtplanlægning, økonomisystemer og kommunikation med medarbejdere i et enkelt system.

- Det er lavet af retailers til retailers, siger Henrik Ritlov, der selv har været i branchen i mere end 20 år.

Med branchekendskabet har han og partneren Jesper Djursø, der også har været i branchen i mange år, kunne udvikle et system, der tager de hensyn, som en hverdag i detailbranchen kræver.

- Vi har indrettet systemet, så det er let og enkelt at gå til, så dem, der bruger det, ikke skal bruge alverdens tid på planlægning, men i stedet kan koncentrere sig at sælge en masse varer i deres butikker, som jo er det, de er der for og er gode til, siger Henrik Ritlov.

Samarbejder med store kæder

Han fortæller, at systemet giver butikkerne et redskab til at lægge en optimal vagtplan, der også kan optimere driften i butikken. Eksempelvis kan man se, hvad det betyder, hvis man sætter en ansat til at komme kl. 17 i stedet for kl. 16, da systemet også er integreret med lønningssystemet. Det betyder også at man kan lave lønnen direkte.

- Det er ikke kun et vagtsystem, det er også et administrationssystem, så man kan administrere alle de informationer, man gerne vil have omkring sine detailbutikker. Det kan være kontrakter, personalehåndbøger og så videre, forklarer Henrik Ritlov.

Kæder som Sport-Master, Tiger, Bianco og Bestseller bruger allerede systemet, ligesom internationale brands som Tommy Hilfiger, Calvin Klein, Hugo Boss også gør. Men Henrik Ritlov understreger, at også mindre butikker vil kunne bruge systemet.

SameSystem blev stiftet i 2007. I sidste regnskabsår fik virksomheden et resultat på bundlinjen på 1,4 millioner kroner. Bruttofortjenesten landede på 5,7 millioner kroner. Virksomheden er i dag til stede i ti lande.

LÆS OGSÅ: Iværksætterportræt: Blev detailhandler ved en tilfældighed



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD