Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ny lukkelov øger behov for intelligente vagtplaner

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 23 April 2013 kl. 11:27 af: Freja Thorbech

Den afskaffede lukkelov kræver en mere intelligent styring af vagtplanlægning i detailbranchen. Det mener en af udbyderne af digitale vagtplanssystemer.

Flere deltidsansatte og studerende, der ikke altid kan arbejde på de samme tidspunkter hver uge.

Den afskaffede lukkelov betyder, at de danske detailbutikker jonglerer med flere ansatte og faktorer i vagtplanlægningen.

Det har øget behovet for en løsning på vagtplanlægningen, der tager højde for de mange timelønnede medarbejdere, mener IT- og vagtplansvirksomheden Tamigo.

LÆS OGSÅ: Livet efter Lukkeloven

- I dag skal planlæggerne i mange butikker typisk have styr på markant flere deltidsansatte end for 10 år siden. Derfor vælger flere og flere at skrotte tidskrævende, manuel indtastning i Excel-arket til fordel for en professionel vagtplansløsning, siger Jakob Toftgaard, der er direktør i Tamigo.

Medarbejdere bytter vagter via app

Tamigo oplever i øjeblikket omsætningsvækst på over 30 procent om året, og det er ifølge Jakob Toftgaard primært detailbranchen, der efterspørger de intelligente vagtplaner, som virksomheden leverer.

Tamigos system er bygget op omkring en app, der giver medarbejderne mulighed for at byde på ledige vagter samt bytte vagter internt.

App’en kommunikerer direkte med en opdateret og online tilgængelig vagtplan. Den kan ledelsen også bruge til at kommunikere med medarbejderne via e-mail eller sms, og det er noget, der er behov for i butikkerne, mener Tamigo.

- Behovet for at koble vagtplanen sammen med effektiv medarbejderkommunikation stiger i takt med, at butikkerne får flere deltidsansatte, der ofte har forskellige vagtplaner fra uge til uge, siger direktøren.

LÆS OGSÅ: Selvbetjeningskasser har ikke kostet medarbejdere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD