Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Telenor udnævner ny topchef





Thursday den 19 November 2015 kl. 10:15 af: Lise Møller Schilder

Det var forventet, at nordmanden Hilde Tonne blev ny topchef i Telenor Danmark. I stedet blev det en dansker med godt kendskab til direktørstolen.

I dag bliver Jesper Hansen udnævnt som administrerende direktør i Telenor Danmark. Det skriver Telenor i en pressemeddelelse.

Der er dog ikke tale om den store stoleleg. Jesper Hansen har været en del af Telenor Danmarks topledelse de seneste 15 år og har været fungerende administrerende direktør siden juni 2015. 

Ifølge Business.dk var det forventet, at nordmanden Hilde Tonne skulle overtage posten i Danmark. Hun var nemlig udset til at stå i spidsen for fusionen mellem Telenor og Telia i Danmark. En fusion, som EU-Kommissionen dog satte en stopper for, da de mente at fusionen ville være konkurrenceforvridende.

Transformation af virksomheden

Jesper Hansen kommer i følge Telenor til at stå i spidsen for at gennemføre den transformation, som Telenor Danmark startede for to år siden.

- Danske forbrugere har høje forventninger og tager hurtigt nye teknologier til sig. Det sætter teleindustrien under pres, og jeg er meget glad for at tiltræde som administrerende direktør for Telenor Danmark og fortsætte vores transformation. De operatører, der ikke formår at simplificere deres forretning, vil gå en svær fremtid i møde, siger administrerende direktør Jesper Hansen i pressemeddelelsen.

Han har gennem de sidste 15 år været en fast del af topledelsen i Telenor Danmark. Fra 2013 til foråret 2015 var Jesper Hansen kundedirektør med ansvaret for kundeservice og salgskanalerne såvel som produktudviklingen og den supporterende IT.

- Jesper har en stærk strategisk forståelse og har været med til at drive Telenor Danmark langt på transformationsrejsen. I Telenor er vi vant til markeder med hård konkurrence og kunder med høje forventninger, og jeg har tillid til Jespers lederskab i netop sådant et marked, siger koncernchef i Telenor Group Sigve Brekke.

LÆS OGSÅ: Norsk kvinde bliver topchef for Telia og Telenor i Danmark



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD