Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Styrker bundlinjen trods pandemi og permanent lukkede butikker

Foto: Sv. Michelsen



Sv. Michelsen Chokolade A/S

Bruttofortjeneste
2019/20: 18.116.514
2018/19: 18.433.271
2017/18: 18.194.578

Årets resultat
2019/20: 785.976
2018/19: 13.605
2017/18: 22.123

Kilde: Sv. Michelsen Chokolade A/S, Årsrapport, 1. september 2019 - 31. august 2020

Monday den 23 November 2020 kl. 09:40 af: Kristian Holgersen

Forretningen har vist sig at være robust, lyder det fra kendt chokoladefirma. Men butikkerne kan gå en udfordrende tid i møde.

“Livet er som en æske fyldt chokolade - man ved aldrig, hvad man får.” Sådan lyder et lettere fortærsket citat fra filmen Forrest Gump.

Det rammer dog meget godt situationen for Sv. Michelsen Chokolade, som netop har offentliggjort årsregnskabet for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

I de første måneder var ingen klar over, at en global pandemi ville sende chokbølger gennem det meste af erhvervslivet. Hos Sv. Michelsen Chokolade har det også været til at mærke, men alligevel tager overskuddet et stort spring i den rigtige retning og går fra 13.600 kroner til 786.000 kroner.

- Covid19-situationen har været udfordrende, ikke mindst grundet tvangslukningen af alle egne butikker i den vigtige påskesæson. Der er modtaget lønkompensation for perioden, men ikke yderligere hjælpepakker, skriver ledelsen og fortsætter:

- De gennemførte aktiviteter har, sammen med den fortsatte strategi om salg gennem egne butikker og specialhandel kombineret med øget fokus på online og samarbejder med udvalgte premiumkanaler, vist sig robuste.

Advarer om svær tid for butikkerne

I skrivende stund har Sv. Michelsen Chokolade seks fysiske butikker - fem ligger på Sjælland, mens en enkelt har adresse i Odense. Det er to færre end sidste år.

Ifølge årsrapporten er der fare for, at antallet af butikkerne kommer til at tage endnu et dyk.

- Ledelsen forventer desuden, at retail fortsat vil være udfordret, og forventer en tilpasning af huslejeniveauer generelt. Ledelsen forventer nedlukning af yderligere butikker, hvor dette ikke er en mulighed.

Derudover er forventningerne til det indeværende regnskabsår at forbedre resultatet endnu en gang, selvom ingen ved, hvordan coronakrisen forløber.

Sv. Michelsen er opkaldt efter den konditoruddannede Svend Erik Michelsen, der grundlagde virksomheden i 1933. Han åbnede et lille konditori på Østerbro, hvorfra han begyndte at producere håndværkschokolade.Det blev sidenhen til den primære forretning.

I 1970’erne overtog datteren Rita og svigersønnen Kjeld Dorff ledelsen af Sv. Michelsen Chokolade. Deres søn Nicholas Dorff er i dag bestyrelsesformand i virksomheden.

LÆS OGSÅ: Chokolademager lukker flere små butikker - satser på de større



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD