Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Stylepit i nyt millionunderskud

Foto: detailfolk.dk



Friday den 27 February 2015 kl. 11:16 af: Freja Thorbech

I et nyt halvårsregnskab må den danske modegigant melde om fortsat minus på bundlinjen og en faldende omsætning. Ledelsen nedjusterer forventningerne til året.

Stylepit må igen sætte to streger under et negativt resultat.

Den danske online modeforhandler har netop fremlagt halvårsregnskab for 2014/15 og må her melde om et resultat for perioden på -19,7 millioner kroner. Det er dog en forbedring i forhold til et minus på 65,4 millioner kroner i samme periode året før.

Omsætningen gik tilbage med 19,3 procent til 210,6 millioner kroner. Stylepit fremhæver i regnskabet, at man er i fuld gang med en turnaround proces.

- Koncernens ledelse har i perioden haft fokus på at genskabe og øge konkurrenceevnen for derigennem at sikre en stabilisering og vækst i markedsandele på de nordiske hjemmemarkeder, skriver Stylepit i en selskabsmeddelelse.

Problemer med navneskift

Det er blandt andet navneskiftet fra SmartGuy til Stylepit, der har voldt problemer.

LÆS OGSÅ: SmartGuy skifter navn - er det smart?

- I regnskabsåret 2014/15 medfører navneskiftet en samlet meromkostning, idet niveauet for direkte onlinetrafik oplever en tilbagegang i overgangsåret, lyder det fra Stylepit, der dog forventer, at navneskiftet på sigt vil øge trafikken.

Stylepit nedjusterer dog forventningerne til året.

- Koncernens ledelse forventer at året vil udvise en samlet tilbagegang på -20 % med en nettoomsætning i niveauet 380 mio. kr. i regnskabsåret 2014/15. De hidtige forventninger var baseret på en ventet tilbagegang i omsætningen på -15 %. Denne forventning nedjusteres hvilket primært kan tilskrives det igangværende navneskift i Norden, lyder det fra Stylepit.

I det seneste årsregnskab kom Stylepit ud med et underskud på 129,7 millioner kroner og en omsætning på 471,1 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Stylepit i trecifret millionunderskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD