Stylepit halter efter konkurrenter
Både tyske Zalando og dansk-svenske Boozt vokser eksplosivt, mens Stylepit ikke flytter sig blandt andet på grund af uafklaret ejerforhold i fremtiden.
(Artiklen er opdateret klokken 14.42 med korrekt forventet omsætningstal for Boozt)
2015 har bestemt ikke været et godt år for Stylepit A/S.
Nu skriver Berlingske Business, at mens den danske online-modebutik står i et vadested og venter på afgørelsen af et købstilbud fra Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, buldrer konkurrenterne på markedet derudad.
Både tyske Zalando og dansk-svenske Boozt vokser eksplosivt, mens Stylepit står stille, skriver avisen.
Den afventende position er ifølge Stylepits administrerende direktør, Marc Jeilman, ’ikke sundt for virksomheden’, hvis det står på i lang tid.
- Det har stået på et godt stykke tid, så jeg tror, det er sundt for alle parter, vi kommer ud på den anden side, så vi kan komme i gang med at tale strategi, siger Marc Jeilman til Berlingske Business.
Marc Jeilman er tilfreds med, at Stylepit i regnskabsperioden holder sit budget på omsætnings- og Ebitda-niveau. Dermed fastholder Stylepit også forventningerne til helåret, som lyder på en omsætning omkring 350 millioner kroner og et beskedent men positivt Ebitda.
Stylepits skæbne står mere klar den 24. november, hvor Anders Holch Povlsens købstilbud udløber.
LÆS OGSÅ: Overtagelse af Stylepit driller Holch Povlsen
Konkurrenter har stordriftsfordele
Anders Holch Povlsen ejer ti procent af Zalando, som onsdag fremlagde regnskab for tredje kvartal. Heraf fremgår det, at den tyske kæmpe i løbet af kvartalet har øget sin omsætning med imponerende 42,2 procent til 713 millioner euro, svarende til 5,3 milliarder kroner. Antallet af aktive brugere på Zalando lå i kvartalet på 17,2 millioner, hvilket er 800.000 flere end de tre foregående måneder.
Zalandos voldsomme fremgang viser blandt andet, at stordriftsfordele er en betydelig faktor i e-commerce, skriver Berlingske Business, som refererer til en analyse af den økonomiske udvikling i e-handelsbranchen i Danmark udarbejdet af Deloitte.
LÆS OGSÅ: Ny uventet drejning i Stylepit-stormvejr
Heri fremgår det, at store virksomheder klarer sig bedst. Virksomheder med over 50 ansatte klarede sig bedst i 2014 med et primært resultat på 197.000 kroner per ansat, hvilket ifølge analysen ’vidner om betydelige stordriftsfordele i branchen’.
Hermann Haraldsson, der er administrerende direktør i netmodebutikken Boozt, forventer, at Boozt rammer en omsætning på en milliard svenske kroner - svarende til 800 millioner kroner - i indeværende år 2015.
LÆS OGSÅ: Stylepit i turbulent tid: Vi er fortrøstningsfulde
Læs hele artiklen på Berlingske BusinessFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter