Overtagelse af Stylepit driller Holch Povlsen
Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen må forlænge sit købstilbud på det pressede modeselskab Stylepit. Det skyldes to ting.
Da stenrige Anders Holch Povlsen 16. september officielt afgav sit købstilbud på den skrantende online-modevirksomhed Stylepit A/S, var det med deadline 20. oktober.
Men nu oplyser Bestseller-ejeren, at han har forlænget sit betingede, frivillige købstilbud via ’Aktieselskabet af 14.10.2012’, hvori Stylepits aktionærer tilbydes at sælge deres aktier i selskabet til en pris på 20 øre per aktie.
Således er ny deadline 24. november klokken 16.00, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.
LÆS OGSÅ: Ny uventet drejning i Stylepit-stormvejr
To udfordringer
Anders Holch Povlsen oplyser, at han har søgt om myndighedstilladelser hos konkurrencemyndigheder, der har forskellige sagsbehandlingstider. Men at han endnu ikke har modtaget myndighedsgodkendelser fra de respektive konkurrencemyndigheder, oplyser Bestseller-koncernen om baggrunden for, hvorfor købstilbuddet nu er blevet forlænget med lidt over en måned.
Derudover kunne Anders Holch Povlsen konstatere, at der ved udløbet af den oprindelige tilbudsperiode - tirsdag den 20. oktober - endnu ikke var afgivet accepter for aktier der, inklusive hans i forvejen egne aktier, udgør mindst 50,01 procent af aktierne og stemmerettighederne i Stylepit.
LÆS OGSÅ: Stylepit advarer mod at sælge aktier til Holch Povlsen
Vil tage Stylepit af fondsbørsen
Nicolai Kærgaard, som stiftede Smartguy A/S (i dag Stylepit A/S) sammen med Christian Bjerre Kusk, har tidligere oplyst, at han vil tage imod Anders Holch Povlsens tilbud om at sælge sine aktier til 20 øre per styk.
Det betyder, at Anders Holch Povlsen nu kan opnå 48,57 procent af aktierne i Stylepit, når han har købt Nicolai Kærgaards aktier.
LÆS OGSÅ: Aktionærer i Stylepit vil ikke sælge til Holch Povlsen
Som omtalt i adskillige artikler her på detailfolk.dk går Anders Holch Povlsen målrettet efter at opkøbe 90 procent af aktierne i Stylepit, så han kan tage virksomheden af Københavns Fondsbørs.
Stylepit forventer i regnskabsåret 2015/16 en omsætning på omkring 350 millioner kroner og et ’beskedent, men positivt’ Ebitda-resultat (driftsresultat før driftsafskrivninger og goodwillafskrivninger).
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter