Storsælgende koncern satser på shoppingcentre og nethandel
Selskabet bag et par af landets store sportskæder er i bedre form end nogensinde, viser årsregnskabet. Det skal der bygges videre på.
Sport24-koncernen står rigtig skarpt i øjeblikket. Det fremgår tydeligt af årsregnskabet for 2021, hvor både top- og bundlinjen når nye højder.
Overskuddet lyder på godt 69 millioner kroner efter skat, mens omsætningen er på mere end 1,4 milliarder.
I alt består Sport24 af 190 butikker. De er fordelt på kæderne Sport24, Sport24 Outlet og Sportigan. På nettet sælger koncernen desuden håndboldudstyr på Hshop.dk.
Fremgangen er opnået på trods af negativ påvirkning fra coronakrisen, skriver ledelsen i årsrapporten.
- Et meget offensivt og aktivt arbejde har dog betydet, at ikke alene er resultatet for 2021 tilfredsstillende, men også på de væsentligste KPI’er har SPORT24 formået at enten ramme budget eller sågar forbedret tallene.
Planer for 2022
Med et succesfuldt 2021 i bogen regner Sport24 med at udvikle forretningen på flere fronter i det indeværende regnskabsår.
Indtil videre har koncernen underskrevet lejekontrakter på fire nye, fysiske butikker. Fokus ligger blandt andet på landets boxområder og shoppingcentre.
- Sport A/S tror stadig på, at shoppingcentrene i fremtiden er væsentlige handelsområder for forbrugerne, hvorfor både en udbygning af antallet og opgradering af de bestående butikker til et nyt butikskoncept er en del af strategien, skriver ledelsen i årsrapporten.
Samtidig bliver der også skruet op for satsningen på nettet, hvor Sport24 oplevede en markant vækst i 2021.
- Den stærke, positive udvikling af onlinehandlen vil også i 2022 betyde store investeringer i personale, logistik, markedsføring og varelagre. I efteråret 2021 åbnede SPORT24 A/S for onlinesalget i Norge, og der forventes yderligere at åbne min. 1 nyt europæisk marked i 2022.
SPORT24 A/S
Sport24 er en sportskæde med 61 egne butikker, mens 43 butikker drives via franchise.
Koncernen varetager også Sportigan-kædens drift gennem et datterselskab, hvor der er tilknyttet 38 butikker i Danmark og 52 samarbejdsbutikker.
I alt rummer Sport24-systemet godt 190 sportsbutikker i Danmark, på Færøerne og Island.
Omsætning
2021: 1.428.380 (t.kr)
2020: 1.157.377
2019: 1.127.174
Driftsresultat
2021: 91.177 (t.kr)
2020: 60.579
2019: 32.921
Årets resultat
2021: 69.190 (t.kr)
2020: 45.961
2019: 22.917
Kilde: Sport24 A/S, Årsrapport 2021
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter