Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Omdiskuterede ejere sætter Sportmaster Danmark til salg

Andreas Holm, adm. direktør i Sportmaster.




Monday den 21 March 2022 kl. 11:59 af: Kristian Holgersen

Fordelene ved at høre under en international koncern er nu blevet en potentiel hæmsko, mener Sportmasters danske direktør.

Sportmaster skal have ny ejer. Det skriver Finans og virksomhedens adm. direktør -  Andreas Holm - i et opslag på LinkedIn.

Den nuværende ejer - Sportmaster Group - hører hjemme i Singapore, men de tre stiftere bag koncernen har tidligere været russiske statsborgere, og en stor del af forretningen foregår på det russiske marked.

Forbindelserne til Rusland har gjort Sportmaster mål for en del kritik på grund af den russiske invasion af nabolandet Ukraine, som begyndte for en lille måned siden.

Et snarligt ejerskifte er derfor gode nyheder, lyder det fra direktøren i Sportmaster Danmark.

- De sidste ugers tragiske internationale udvikling har sat en ny dagsorden for ejerskabsforhold. Det har gjort, at jeg, ledelsesteamet og mange andre har haft fokus på andet end implementering af den fastlagte og stærke vækst- og ekspansionsstrategi, skriver Andreas Holm på LinkedIn.

- Min vurderingen er, at vores strategi i den nuværende situation, bedst kan videreføres i et andet setup. De fordele, der var ved at indgå i en international koncern, er blevet mindre og en potentiel hæmsko, skriver han.

Sportmaster Group er en multibrand-forhandler af sportsudstyr, som har butikker i over 230 byer. Rusland og Kina hører til de primære markeder. Koncernen overtog Sportmaster i starten af 2020.

Andreas Holm forventer et hurtigt salg.

- I forbindelse med spekulationer om salg, har der været stor interesse for Sportmaster Danmark. Og der er aktive dialoger. Dertil så er vi en stærk markedsleder, et stærkt brand med stor kundeklub og en stærk partner for dansk klubliv, skriver han på LinkedIn.

Tidligere på måneden var Andreas Holm ude at forsvare Sportmaster og forbindelserne til Rusland. Ingen penge fra de danske butikker ender i den russiske statskasse, forsikrede han om.

LÆS OGSÅ: Sportmaster fornyer aftale på tærsklen til ekspansion



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD