Stor bagerkæde har fået ny adm. direktør
Stifteren af sjællandsk bagerkæde har nu overladt posten som adm. direktør til en profil uden forhåndskendskab til branchen
Bagerkæden Farumhus, som har 15 butikker på Sjælland, skifter ud på direktørposten.
Stifter Peter Frank Jørgensen træder et skridt tilbage og overlader i stedet ansvaret for den daglige drift til Maj-Britt Damgaard. Det skriver den nye adm. direktør selv i et opslag på LinkedIn.
- Muligheden for at blive CEO hos konditorkæden Farumhus opstod, og jeg var ikke i tvivl, her måtte jeg slå til, skriver hun.
Maj-Britt Damgaard har tidlgiere været salgschef hos Forbrugsforeningen, og før det har hun blandt andet haft chefstillinger i Alm. Brand og været filialdirektør i Sydbank. Et indgående kendskab til bagerbranchen kan hun altså ikke trække på, men lægger selv vægt på andre kvaliteter.
- Jeg brænder for udvikling af andre mennesker med udgangspunkt i det enkelte individs potentiale. Og mit hjerte banker for, at vi i fællesskab tilbyder helt unikke kundeoplevelser med stor respekt for bæredygtighed og madspild, skriver hun på LinkedIn.
Med en ny adm. direktør installeret rykker Peter Frank Jørgensen ind som næstformand i bestyrelsen for Farumhus. Det fremgår af cvr-registeret.
Farumhus blev stiftet i 1996. Bagerkæden har i øjeblikket 15 butikker, som ligger nord for København med en enkelt undtagelse i Karlslunde. En del af butikkerne deler tag med Meny-kædens butikker.
I det seneste årsregnskab, som gælder for 2021, kunne Farumhus A/S bogføre et overskud på 793.000 kroner. Omsætningen bliver ikke offentliggjort.
LÆS OGSÅ: Hullet blev for dybt: Fynske bagerforretninger går konkurs
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter