Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Søstrene Grene rykker ind på to nye markeder

Foto: Søstrene Grene



Friday den 24 November 2017 kl. 09:11 af: Dennis Clausager

Det er bare fem år siden, at Søstrene Grene for første gang åbnede butikker udenfor Skandinavien. I dag er kæden i 12 lande og nu føjes der to mere til listen.

180 butikker rundt omkring i verden inden årets udgang. Det er målet for den fremadstormende Søstrene Grene kæde, der nu rykker ind i yderligere to europæiske lande. Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

Minder om Skandinavien

Inden nytår vil de populære søstre Anna og Clara, være at finde i både Østrig og Schweiz, når der åbnes op for de første af kædens butikker. Og det er ifølge adm. direktør Mikkel Grene ikke tilfældigt.

- Vi har kunnet mærke stor interesse fra både kunder og franchisetagere, så vi ser et stort potentiale i Østrig og Schweiz. Begge lande minder på mange måder om Skandinavien, hvor vi tilbringer meget tid indendøre, og folk har en naturlig interesse i design og interiør, forklarer Mikkel Grene , og fortsætter:

- Vi har fået godt fat i Europa, og vi får en rigtig god modtagelse, når vi åbner nye butikker. Det viser, at der er nogle universelle elementer i vores æstetiske og feminine univers, som fungerer alle steder i verden. Vi forsøger hele tiden at styrke vores koncept, men vi ændrer det aldrig til de enkelte lande: det er de samme produkter, den samme butiksoplevelse, den samme markedsføring på tværs af alle lande, siger Mikkel Grene.

LÆS OGSÅ: Mikkel Grene i Gurubogen: Topstyret ledelse er passé

Fokus på eget design

I takt med at Søstrene Grene har oplevet en større popularitet, har virksomheden også oplevet en stigende interesse for deres eget design. En interesse der betyder, at kæden nu har valgt at satse mere på denne del og er gået fra at have to til hele otte designere ansat på kun tre år

- Vi har jo fundet ud af, at vores koncept fungerer rigtig godt, og at flere er blevet opmærksomme på vores eget design, der følger den skandinaviske designprofil. Derfor øger vi nu vores fokus på kvaliteten og forsøger at gøre det endnu mere attraktivt på tværs af lande og kulturer, og det har bl.a. betydet, at vi har oprustet vores antal af designere en hel del, siger Mikkel Grene.

De to nye butikker åbnes i Zürich i Schweiz og byen Vösendorf , som ligger cirka 25 minutter fra Wien i Østrig.

LÆS OGSÅ: Søstrene Grene – nu med Shu-bi-dua



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD