Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Mikkel Grene i Gurubogen: Topstyret ledelse er passé

Topchefen i Søstrene Grene deler i Gurubogen ud af sine holdninger om ledelse, selvindsigt og søsterånd.




Om Gurubogen

I GURUBOGEN har 100 af verdens førende iværksættere og ledere ordet. De skriver jordnært og uhøjtideligt om innovation, iværksætteri og autentisk ledelse.

Du kan bl.a. blive klogere på, hvorfor idéer slet ikke er så vigtige, som vi går og tror, og hvorfor vi skal droppe snakken om at være forandringsparate og i stedet blive forandringsskabende. Derudover er der konkrete råd til organisationer i alle faser af deres udvikling, en pallette af måder at sikre innovation og innovationskulturen på og kvalificerede forslag til, hvordan du arbejder med din autenticitet som leder og menneske.

GURUBOGEN er redigeret og sat sammen af serie-iværksætter, foredragsholder og innovationsrådgiver Jonathan Løw, og udkommer den 15. november 2016.

Læs meget mere på www.gurubogen.dk.

Thursday den 6 October 2016 kl. 06:10 af: Dennis Clausager

Topchefen i Søstrene Grene deler i Gurubogen ud af sine holdninger om ledelse, selvindsigt og søsterånd. Samtidig afslører han sin egen Guru. Læs et uddrag af Mikkel Grenes historie her.

Der bliver skelet meget til Søstrene Grene-kæden i disse år. På få år har topchefen Mikkel Grene sat skub i en kraftig ekspansion, der har fået den gamle, traditionsrige familievirksomhed til at levere væksttal, som andre detailkæder og topchefer ikke engang tør drømme om.

I Gurubogen tilskriver Mikkel Grene en del af succesen sin far og de mange filosofiske emner, der blev diskuteret i barndomshjemmet. Faderen var ”en gudsbenådet iværksætter og idémager” og på alle måder en ”Guruleder” for den unge Mikkel, der i forhold til kommunikation dog også lærte, at faderens ”ensidige og filosofiske kommunikation” til tider skabte konflikter og udfordringer omkring ham.

I Gurubogen, der udkommer i midten af november, deler Mikkel Grene åbenhjertigt ud af sine personlige erfaringer og klare holdninger til ledelse. Vi bringer her et uddrag af Mikkel Grenes bidrag til bogen.

”Forudsætningen for innovation og iværksætteri er efter min mening evnen til at motivere sig selv og få andre til at yde det ekstraordinære og forfølge en større vision”
- Mikkel Grene i Gurubogen

Søsterånd og autentisk ledelse

En række faktorer har været afgørende for Mikkel Grenes og virksomhedens udvikling. Og det er især familiebåndet og ”søsterånd-kulturen”, men også Mikkels Grenes filosofi om autentisk ledelse, der, ifølge topchefen selv, har været afgørende for virksomhedens succes.

Uddrag fra Mikkel Grenes bidrag i Gurubogen:

”Nøglen til, at vi har lykkes med vores ekspansion og udvikling i Søstrene Grene, er, at vi har skabt et ensartet værdisæt i organisationen. Er man ikke så heldig at være en familieejet og -ledet virksomhed, må man få organisationen til at opfatte sig selv som en stor familie.

Hos Søstrene Grene taler vi meget om det, vi kalder søsterånden. Den handler om respekt, omgangstone, sammenhold, ordentlighed og skaberglæde. Dyder vi prøver at efterleve i det daglige. Ikke bare på hovedkontoret, men i hele virksomheden og ude i butikkerne hos franchisetagerne. Jeg gør meget ud at sikre, at mine medarbejdere forstår og deler de værdier, som ligger i Søstrene Grenes DNA. Hvis medarbejderne og franchisetagerne ikke gør det, bliver det sjældent et godt match. Derfor er det den vigtigste forudsætning for at blive en del af Søstrene Grene.

Autentisk ledelse handler for mig i høj grad om selvindsigt. Jeg er meget bevidst om, at jeg trækker på min familie, min historik og mine erfaringer og bruger det som et ledelsesværktøj. Men det ligger naturligt for mig at forene min person med min arbejdsrolle, da jeg har fået værdierne ind med modermælken. Jeg prøver at gå forrest som menneske, når jeg er på arbejde. Min vigtigste rolle som leder er blevet den synlige ambassadørrolle, hvor jeg skal sikre, at der er en tydelig vision og strategi, som alle kender. Samtidig har jeg altid fokus på virksomhedens kultur og værdier, så medarbejderne har et kompas at navigere efter”.

Topstyret ledelse er passé

Ifølge Mikkel Grene handler værdiskabende ledelse blandt andet om at turde give plads og ansvar til mennesker, der er dygtigere end én selv. Det at være ydmyg som leder er i det hele taget et punkt, som Mikkel Grene er meget bevidst om.

Uddrag fra Mikkel Grenes bidrag i Gurubogen:

”Jeg er meget bevidst omkring, at en af grundene til, at vi har haft succes de senere år er, at vi har turdet ansætte folk, der på hver deres felt er langt dygtigere end os selv, og at vi har givet frihed til, at disse dygtige medarbejdere og ledere har kunnet gennemføre nogle ret omfattende forandringer af virksomheden.

Efter min mening er den gammeldags, topstyrende leder passé. Det er den leder, der er opdraget til, at hans eller hendes opgave er at fortælle medarbejderne, hvad de skal gøre og hvorfor. Derfor forsøger jeg at tie stille og ikke blande mig hele tiden, så medarbejderne og ledere får mere plads til at udfolde sig. Det kræver en vis ydmyghed, for man kan sagtens blive fristet til at skære igennem. Men i stedet prøver jeg at udfordre medarbejdernes forslag. Jeg vil gerne undgå, at en medarbejder siger ”ok, du er chefen, du bestemmer”. Det er dybt demotiverende og fordrer ikke den innovation, der skal udvikle vores virksomhed”.


Gurubogen samler 100 forskellige profilers tanker, erfaringer og gode råd om ledelse, innovation og iværksætteri. På detailfolk.dk sætter vi i disse uger fokus på bogen og bringer uddrag op til udgivelsesdagen den 15. november.

LÆS OGSÅ: Redaktør: Årets mest oplagte bog for alle der arbejder med detail
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD