Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tjener millioner på forældrenes tøjkæde

Foto: Colourbox



Aakov Modetøj A/S

Aaskov Modetøj har 11 butikker. De ligger alle i Jylland med undtagelse af en enkelt butik i Odense.

Bruttofortjeneste (t.kr.)
2018/19: 30.869
2017/18: 28.973
2016/17: 31.136

Årsresultat (t.kr.)
2018/19: 8.232
2017/18: 7.141
2016/17: 8.444

Omsætningen oplyses ikke.

Kilder: Aaskov Modetøj A/S, årsrapport 1. oktober 2018 - 30. september 2019 / Aaskov.dk.

Friday den 17 January 2020 kl. 10:41 af: Kristian Holgersen

Uden de helt store armbevægelser har en tøjkæde med 11 butikker ramt en stabil guldåre. Familien bag tjener millioner.

En hurtig søgning på Aaskov Modetøj giver ikke overvældende mange resultater, og går man ind på hjemmesiden, så bliver man hverken mødt af en netbutik eller et topmoderne design Tværtimod.

Men tag ikke fejl. De 11 butikker i Aaskov Modetøj er en særdeles indbringende forretning for de to indehavere - Dorthe og Anette Aaskov. Det skriver Finans, som var først med historien.

I årsregnskabet for 2018/19 fortsætter den gode stime. Bundlinjen lyder på 8,3 millioner kroner, mens egenkapitalen ligger komfortabelt på over 12 millioner. Bruttofortjenesten når forbi 30 millioner kroner.

- Selskabets resultatet anses for tilfredsstillende, skriver ledelsen i en kortfattet kommentar i årsrapporten.

Ifølge Finans har Aaskov Modetøj på 10 år indbragt ejerfamilien over 60 millioner kroner - selv under finanskrisen blev bundlinjen holdt i sort blæk.

Anden generation

Aaskov Modetøj har efterhånden været 55 år på markedet. Den blev grundlagt af ægteparret Svend-Erik og Grethe Aaskov, som siden har overdraget ejerskabet og den daglige ledelse til deres to døtre.

- Selv om vi havde et par svinkeærinder i 80'erne, har vi holdt fokus på vores kernekompetence, nemlig modetøj til kvinder over 40. Og det, sammen med vores holdning til service, er nok kernen i succesen, sagde Svend-Erik Aaskov til Randers Amts Avis i 2015.

Han har stadig kontakt til tøjkæden - eksempelvis som bygherre på et nyt byggeri i Aabenraa, hvor en af kædens butikker er flyttet ind. Hustruen har desuden fast gang i butikken i Haderslev nogle timer om ugen, kunne Jydske Vestkysten berette om sidste år.

LÆS OGSÅ: Flere års optur stopper for dansk modebrand



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD